23948sdkhjf

Kringlede regler og lange ventetider spænder ben for solceller på virksomhedens tag

Solceller på taget kan virke som svaret på maskinfabrikkens bønner, når den dyre elregning lander i postkassen. Alligevel vælger få danske virksomheder at få installeret solceller på taget, viser en ny analyse fra blandt andre Tekniq Arbejdsgiverne

Mens antallet af solcelleanlæg på markerne rundt omkring i Danmark stiger stødt, står antallet af solceller på hustagene næsten stille. Potentialet for den enkelte virksomhed, som ønsker at producere sin egen energi, er stort. Men komplicerede regler og lang ventetid på godkendelser hos netselskaberne spænder ben.

Det viser en ny analyse fra Tekniq Arbejdsgiverne, Dansk Solcelleforening og IDA, der sætter fokus på udfordringerne.

- Noget af det som driller, er, at det er besværligt, hvis man som virksomhed har bygninger på forskellige matrikler. For så afregner man på hver sin elmåler og det gør det meget besværligt at få lov til at dele strøm fra et solcelleanlæg mellem to matrikler, nævner Troels Hartung, chefkonsulent i Tekniq Arbejdsgiverne, som et eksempel på regler, der gør det besværligt for virksomhederne at installere solceller.

Hvis man som virksomhed ønsker at opsætte solceller på taget, skal anlægget først opfylde en række krav for, at det kan tilsluttes elnettet. Derefter skal virksomheden ansøge om tilslutning, og hvis man laver én fejl i ansøgningen, som kan indeholde op til 43 punkter, skal sagen starte forfra. 

Så meget kan man spare:

Maskinfabrikken Sekura, der producerer kabiner til industri- og landbrugsmaskiner, opførte i 2021 et ny tag på deres 17.000 kvm fabriks- og administrationsbygning. På taget opstillede virksomheden et solcelleanlæg på 583 kvm, svarende til tre procent af tagets areal.

Anlægget kan producere minimum 100.000 kWH om året, hvilket dækker det fulde strømforbrug i virksomhedens administration. Sekura regner desuden med at kunne producere overskudsstrøm til elnettet.

Kilde: Sol over Danmark - barrierer og løsninger for solceller på taget

Desuden er der mellem seks måneder og to års ventetid, mens sagen behandles. Det kan alt sammen være svært at finde rundt i uden rådgivning.

- Vi mener, at der skal ryddes op i reglerne, for der er mange virksomheder, som ikke ønsker at hyre en rådgiver, før de er rimeligt sikre på at kunne gå i gang. Virksomhederne har jo et incitament til at sætte solceller op nu. Om to år kan meget have ændret sig, måske sælges el til spotpris på det tidspunkt. Så man skal smede mens jernet er varmt, så vi kan få sat skub i den grønne omstilling, siger Troels Hartung.

Lad virksomheder dele strøm

Ikke alle virksomheder har store nok tage til at kunne sætte et solcelleanlæg op, der kan dække virksomhedens behov. Derfor foreslår analysens forfattere, at virksomheder skal slå sig sammen i såkaldte VE-fællesskaber, hvor man deler elektricitet i et lukket netværk.

- Vi ser gerne, at virksomheder kan gå sammen om at producere strøm, hvor man går udenom elnettet og ikke samtidig skal belastes af en masse afgifter. Et eksempel kunne være en virksomhed, der ejer en lagerbygning og har lave strømomkostninger. De får etablereret solceller på deres tag og deler strøm med maskinfabrikken, deres nabo, som har et højt strømforbrug, men et lille tag. Det kan ikke let lade sig gøre i dag, siger Troels Hartung.

Folketinget indgik i marts 2022 en ny aftale om Power-to-X-strategien, der gør der muligt for virksomheder at gå sammen om fælles solcelleanlæg, der går udenom elnettet, hvis de kan bevise, at de dermed aflaster elnettet.

Aftalen er endnu ikke udmøntet og Troel Hartung håber, at politikerne vil skære en del af afgifterne væk.

- Transportomkostningerne, for at netselskaberne skal sende elektriciteten rundt i systemet, er høje. Jeg tror, at de fleste virksomheder er med på, at det koster noget at drive elnettet. Men når det drejer sig om 30 meter ledning fra den ene til den anden virksomhed, så skal man måske have proportionerne med, siger Troels Hartung.

10 forslag til at få flere solceller på tagene:

  1. Sæt konkrete mål i den nationale solcellestrategi. Regeringen skal fremlægge en samlet strategi for solceller i løbet 2022. Her er det vigtigt, at solceller på bygninger bliver tænkt med på lige fod med andre anlægstyper, og at der bliver opstillet konkrete målsætninger for udbygningen. 
  2. Ryd op i regel-virvaret. Reglerne omkring selv mindre solcelleanlæg er i dag så komplicerede, at de får virksomheder til at give op på forhånd. Det skal være meget lettere og enkelt at komme i gang. 
  3. Solenergi skal være noget, vi deler. De regler, der forhindrer eller gør det mere besværligt at dele strøm med naboen, med andre virksomheder eller inden for kommunens ejendomme skal fjernes.
  4. Sol skal kunne betale sig for kommuner og regioner. Kommuner og regioner skal have bedre mulighed for at investere i solcelleanlæg, der dækker eget forbrug. Samtidig skal energien kunne anvendes i andre kommunale ejendomme end dén, hvor solcelleanlægget er opsat uden afgiftsmæssige konsekvenser. 
  5. Gør det enklere at finansiere solcelleanlæg. Tredjepart skal kunne leje tagarealer til opsætning og drift af solcelleanlæg som anlæg på lejet grund. Det vil gøre finansieringen af taganlæggene nemmere, hvis tredjeparter kan investere i et anlæg uden at skulle have noget med selve bygningen at gøre. 
  6. Etabler et rådgivende videncenter. Bygningsejere ved for lidt om, hvordan de bedst udnytter solens potentiale for energiproduktionen og installation af taganlæg kan accelereres når virksomheder og kommuner får let adgang til rådgivning omkring etablering af taganlæg. Netselskaberne skal aktivt fremme solceller. 
  7. Netselskaberne er vigtige samarbejdspartnere og sidder med nøglen, når der skal etableres solcelleanlæg. Derfor skal de arbejde for udbygningen og måles på, hvor mange GW de bidrager til at få installeret i løbet af et år.
  8. Gennemskuelige priser. Afgiftssystemet er blevet så kompliceret, at det er vanskeligt at gennemskue, hvad en megawatt egentlig koster, afhængig af hvilken type anlæg, man vælger. Derfor må vi have udviklet en særlig beregner med transparente forudsætninger. 
  9. Gentænk betalingsdesignet for solceller på bygninger. Der er i dag en grundlæggende ubalance i den måde, vores afgiftssystem på området er skruet sammen på. Det tager ikke udgangspunkt i det, der burde være målet, nemlig hvordan vi kan få så meget grøn energi så hurtigt som muligt. Derfor må vi til tegnebordet en gang til. 
  10. Sagsbehandlingen skal speedes op. Hos mange netselskaber tager det alt for lang tid at få godkendt og tilsluttet solcelleanlæg. Det skal der gøres noget ved.

Kilde: Sol over Danmark - barrierer og løsninger for solceller på bygninger

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.094