23948sdkhjf

Vestas tæt på gigantisk ordre

Vestas er blevet valgt som foretrukken leverandør til havmølleparken Baltic Power, der skal bygges i den polske del af Østersøen.

Havmølleparken bliver på hele 1,2 GW, og bliver dermed en af verdens allerstørste.

Bliver det Vestas, der løber med den endelige ordre, skal den danske vindmølleproducent levere 76 styk V236-15.0 MW-vindmøller.

Baltic Power skal bygges af et konsortium bestående af PKN Orlen og Northland Power. De forventer at kunne gå i gang i 2024 og have havmølleparken i drift i 2026.

Vestas er særdeles godt bekendt med det polske marked, hvor man gennem tiderne har installeret mere end 3,9 GW vind på land. Det bliver dog første gang, den danske vindmølleproducent skal levere vindmøller til offshore-brug.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187