23948sdkhjf

Nye sanktioner: EU strammer grebet om russisk stål

Ovenpå Ruslands annektering af de fire ukrainske regioner Donetsk, Luhansk, Zaporіzjzja og Kherson vedtog EU-Kommissionen torsdag en ottende sanktionspakke mod Rusland. Det oplyser EU Rådet i en pressemeddelelse.

Sanktionerne omhandler blandt andet nye handelsrestriktioner på stål, der enten har sin oprindelse i Rusland eller eksporteres fra Rusland.

Sanktionerne omhandler nu også halvfabrikata som slabs og billets – der er dog lavet en overgangsordning.

For slabs gælder det, at der i perioden oktober 2022 til september 2023 må importeres 3,748 millioner tons, og det samme må der i perioden oktober 2023 til september 2024.

For billets er kvoten noget mindre. Her må man frem til september 2023 importere 487.202 tons, fra oktober til december 2023 må der importeres 85.260 tons, og fra januar til marts 2024 må der importeres 48.720 tons.

Udover det direkte importforbud har EU-Kommissionen også vedtaget et importforbud for produkter fra tredjelande, hvis der er brugt russisk stål. Dette forbud træder i kraft 30. september 2023.

I tillæg til restriktionerne på stål har kommissionen vedtaget restriktioner på en lang række andre varer som for eksempel kul, olieprodukter, træmasse og papir, cigaretter, plast og kosmetik

- Denne nye sanktionspakke mod Rusland er et bevis på vores faste vilje til at standse Putins krigsmaskine og reagere på hans seneste eskalering med proformafolkeafstemninger og ulovlig annektering af ukrainske territorier. Vi rammer Ruslands krigsøkonomi yderligere, begrænser Ruslands import-/eksportkapacitet og er godt på vej til at frigøre os fra russisk energiafhængighed. Vi går også efter de ansvarlige for den ulovlige annektering af ukrainske territorier. EU vil stå sammen med Ukraine, så længe det er nødvendigt, siger Josep Borrell, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, i en pressemeddelelse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094