23948sdkhjf

Ekstra hjælpe til de store emner: Asa-Tor investerer i maskinparken

En ny drejebænk er blevet installeret på fabrikken i Langeskov

De har travlt for øjeblikket hos den fynske underleverandør Asa-Tor A/S.

- Det ser fornuftigt ud efter corona. Vi kan jo kun spå om, hvad vi kigger ind i, men umiddelbart er der ikke noget, der peger nedad, fortæller administrerende direktør Lars Christiansen.

Ny drejebænk

Derfor har der været råd til investeringer i virksomheden, og seneste skud på stammen er en nyt Gurutzpe GL13.6.6-drejebænk.

- Den erstatter en tidligere maskine. Det er selvfølgelig en nyere maskine, som giver nogle flere muligheder end den gamle, lyder det fra Lars Christiansen.

Den nye drejebænk har en længe mellem pinoler på 6.000 mm og drejer med en diameter over vange på 1.300 mm og over slæde på 1.000 mm. Det kan tage emner op til 6 tons, og lægger sig dermed midt i det spektrum, som Asa-Tor plejer at arbejde i.

- Størrelsesmæssigt plejer vi at sige, at vi går fra 20 kg til 20 tons – det er typisk enkeltstyks og små serier, der er vores speciale, forklarer Lars Christiansen.

En fleksibel maskine

Montørerne har netop afsluttet den sidste del af installationen, og herefter skal medarbejderne hos Asa-Tor til at lære den nye maskine at kende.

- Det er en fleksibel maskine, så den er nem at omstille. Qua vores strategi med enkeltstyks produktion er det vigtigt, at maskinen kan omstilles alt efter opgavernes art, fortæller Lars Christiansen.

Langeskov-virksomheden afsætter de fleste komponenter til virksomheder inden for offshore, olie/gas forsvar, fødevarer og medicinal med flest kunder i Danmark, men også enkelte i Tyskland og Norge.

- Mange af vores kunder er maskinbyggere, som bygger noget automation op, og de har typisk nogle store komponenter, der skal bearbejdes. I og med at vi har store maskiner, får de det lavet hos os, siger Lars Christiansen.

Artiklen er en del af temaet MaskinFokus.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063