23948sdkhjf

Stålgrossist er blevet CO2-neutral: Investerer i kæmpe solcelleanlæg

Hos Dacapo Stainless havde man et mål om at nedsætte CO2-udledningen med 15 procent over tre år. Det mål er dog for uambitiøst meddeler den midtjyske stålgrossist nu.

- Vi sætter full speed på og har installeret et 4.000 kvadratmeter stort solcelleanlæg på taget af vores lagerbygning. Anlægget er estimeret til at producere 125 procent af vores nuværende strømforbrug, udtaler Dacapos CFO, Jesper Christensen, i et nyhedsbrev.

Allerede i 2016 fik Dacapo de første el-trucks, og i 2018 blev de sidste udskiftet. Derudover er der i 2020 opstillet tre ladestandere til elbiler, og 30 procent af firmabilerne er nu 100 procent eldrevne.

- Egenproduktionen af strøm reducerer vores CO2-udledning med 100 tons, og Dacapo i Silkeborg bliver dermed 100 procent CO2-neutral. Vi lovede reel handling og ikke bare en masse snak og gode intentioner, siger Jesper Christesen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156