23948sdkhjf

Grundlægger Chris Jensen går på pension

Jørgen Jensen overtager posten hos Chris Jensen, som skifter navn til CJ Industriens. Grundlægger Chris Jensen går selv på pension

Chris Jensen Stenlille A/S og Chris Jensen Kalundborg K/S er per 1. oktober fusioneret og bliver til CJ Stainless Solution A/S.

Afdelingen i Stenlille forbliver med uændret drift, men kontoret lukker for at samle det administrative på Langagervej 9-13 i Kalundborg.

Samtidig har direktør Chris Jensen valgt at gå på pension, og stillingen som administrerende direktør overtages i stedet af Jørgen Jensen.

- Jeg glæder mig meget til endnu mere af det velkendte gode samarbejde med vores kunder og leverandører, og vi glæder os til at hilse jer alle velkommen hos CJ Stainless Solution A/S, udtaler Jørgen Jensen i en pressemeddelelse.

For Chris Jensen startede det hele tilbage i 1973 i en garage i Stenlille. Herfra byggede han sin stålvirksomhed op fra grunden, og virksomheden har nu 50 års erfaring som underleverandør af kemiske anlæg og specialopgaver i rustfri stål til medicinal-, biotek- og fødevareindustrien.

Jørgen Jensen startede selv som smed og rejsemontør hos Chris Jensen Stenlille i februar 1980, og allerede i 1987 blev der etableret en afdeling i Kalundborg, hvor han blev daglig leder.

I 1989 blev Chris Jensen Kalundborg K/S født med Jørgen Jensen som medejer og administrerende direktør.

Jørgen Jensen blev ligeledes administrerende direktør i CJ Stenlille tidligere i 2022, men nu tiltræder han altså som administrerende direktør samt medejer af CJ Stainless Solution A/S.

- Områderne, hvor vi har vores kompetencer, har i de seneste år været i rivende udvikling. Vi glæder os til at fortsætte denne udvikling og mener, at vi med den gennemførte sammenlægning står stærkt til at tage del i denne fremtidige udvikling, siger Jørgen Jensen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093