23948sdkhjf

Forbedret drejning i alle retninger

Sandvik Coromant lancerer anden generation af CoroTurn Prime skærtype B

PrimeTurning blev lanceret i 2017. Metoden gør det muligt at dreje i alle retninger og er et alternativ til konventionel bearbejdning. Konceptet omfatter PrimeTurning-metoden, CoroTurn Prime værktøjer type A og B samt softwaren CoroPlus Tool Path til PrimeTurning.

Der er sket en stor opgradering af anden generation af CoroTurn Prime-værktøjer type B, oplyser Sandvik Coromant i en pressemeddelelse.

- Vi arbejder løbende på at udvikle vores PrimeTurning-sortiment, fortæller Staffan Lundström, product manager hos Sandvik Coromant.

- De nye type B-værktøjer er grundlæggende forbedret, så de understøtter drejning i alle retninger endnu bedre, tilføjer han.

En afgørende fordel er, at det nye skær er negativt og dobbeltsidet. Fire skærkanter – dobbelt så mange skærkanter som det tidligere skær – giver mulighed for mere omkostningseffektiv bearbejdning. Værktøjet har også fået et nyt robust skærlejedesign, der forhindrer værktøjsbrud, hvis skæret knækker, og som gør det muligt at skifte tilspændingsretning uden skærbevægelse. Geometrierne er desuden blevet opdateret for at sikre bedre spånkontrol, selv ved bearbejdning af meget krævende materialer som duplex rustfri stål og duktilt stål.

Ifølge Sandvik Coromant har omfattende testresultater påvist produktivitetsstigninger lige fra 50 procent og op til 100 procent. Et eksempel er en kunde i bilbranchen, der fremstiller pumpehuse, hvor den nye CoroTurn Prime skærtype B med drejekvalitet GC4415, -M7 geometri og R1.6 mm gav forudsigeligt slid på skærkanten og bedre spånkontrol. Produktiviteten og værktøjslevetiden steg med henholdsvis 115 procent og 200 procent.

Den nye CoroTurn Prime skærtype B fås til udvendig og indvendig drejning i en række højtydende kvaliteter, blandt andet de nye kvaliteter til drejning i stål GC4415 og GC4425. De mest gængse CAM-platforme tilbyder hjælp til programmering med CoroPlus ToolPath til PrimeTurning.

Artiklen er en del af temaet MaskinFokus.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11