23948sdkhjf

Industriens sjællandske symbiose bliver stadig udvidet

Den ene virksomheds restprodukt er den anden virksomheds råvare eller energikilde. Sådan er det i Kalundborg Symbiosis, som er en af verdens ældste industrielle symbioser, hvor 14 virksomheder deltager.

I dag er der 23 strømme, der flyder fra den ene virksomhed til den anden, og der er flere på vej.

I 2016 havde Kalundborg Symbiosis 17 kørende projekter. Da blev der sat et mål om at skabe 10 nye projekter, og de 6 af dem er virkeliggjort.

- Jeg kan godt love, at der kommer flere, siger sekretariatschef Lisbeth Randers, som er i spidsen for Kalundborg Symbiosis.

Kalundborg Symbiosis startede helt tilbage i 1972, og samarbejdet har således 50-års jubilæum i år.

Samarbejdet består nu af 14 virksomheder. De 14 virksomheder er: ARGO, Avista Green, Kalundborg Refinery, Saint-Gobain Gyproc, Kalundborg Bioenergy, Kalundborg Forsyning, Kalundborg Kommune, Novo Nordisk, Novozymes, Meliora Bio, Unibio og Ørsted. Dertil kommer Remilk, som er ved at etablere sig i Kalundborg og Chr. Hansen, som foreløbig har udsat sin etablering i Kalundborg. 

En deltager nummer 15 er også på vej ifølge Lisbeth Randers.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079