23948sdkhjf

Lagerautomat bestiller selv skærende værktøjer

Sanistål udvider nu sin StockMaster-familie med en løsning målrettet metalindustrien

Saniståls lagerautomater StockMaster bliver nu udvidet med en ny løsning, der er målrettet virksomheder i metalindustrien, som arbejder med skærende værktøjer.

- Vi har i Sanistål konstant fokus på at tilbyde nye koncepter, der skaber værdi for vores kunder. Derfor er jeg utrolig stolt af, at vi nu kan præsentere StockMaster Grid, som er skræddersyet til at hjælpe virksomheder, der bruger kostbare skærende værktøjer, med at optimere og automatisere deres kerneprocesser, siger Dorte Trøjgaard, salgsdirektør for Koncepter og Support hos Sanistål, i en pressemeddelelse.

Testet hos lokal underleverandør

StockMaster Grid er en intelligent lagerløsning, som er udviklet i tæt samarbejde med en række af Saniståls kunder i metalindustrien.

En af dem er Hosta Industries, som for et halvt år siden fik opsat StockMaster Grid i sin produktion. Erfaringerne er utroligt gode, ifølge direktør Christian Mosevang:

- Det fungerer perfekt. Vi bruger hundredvis af forskellige slags skærende værktøjer. Tidligere stod vi selv for at bestille varer hjem, når vi havde brugt det sidste. Det er sket flere gange, at vi har været nødt til at udskyde en planlagt produktion, fordi vi har manglet et bestemt stykke værktøj, vi ikke havde fået bestilt. Med StockMaster Grid undgår vi risiko for driftstop, fordi Sanistål sørger for, at vi aldrig igen kommer til at løbe tør for vigtigt værktøj, siger han.

Hosta Industries sparer nu tid og penge, som de i stedet kan bruge på deres kerneopgaver.

- Vi skal ikke længere bruge tid på at bestille og påfylde varer, holde styr på lagerbeholdningen og udlevere værktøj til vores medarbejdere. Hele lagerstyringen, inklusiv faktureringen, kører helt automatisk, siger Christian Mosevang.

Tre nye Grid-modeller

StockMaster Grid kommer i tre modeller. En vægmodel, en bordmodel og en gulvmodel, der indeholder masser af små rum i forskellige størrelser, som passer til at opbevare specialbor, platter og andre små skærende værktøjer.

- StockMaster Grid er ikke bare en værktøjsautomat. Det er en intelligent lagerløsning. Sanistål sørger for løbende genopfyldning, så automaten aldrig løber tør, og takket være StockMaster Grid har medarbejderne dermed altid adgang til det skærende værktøj, de skal bruge i produktionen, afslutter Dorte Trøjgaard.

Artiklen er en del af temaet MaskinFokus.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Tredobbelt maskininvestering hos REA Automatdrejning
Give Steel når milepæl i storordre
Sanistål omlægger bilflåden til elbiler
Eltronic får afgørende rolle i Topsoes nye milliardfabrik
DS Gruppen vil fordoble omsætningen og ekspandere geografisk
PtX-branchen: Her er de største barrierer og forudsætninger for udrulningen af grøn brint
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Electronic Supply DK
Building Supply DK
Food Supply DK
Søfart
PlastForum DK

Send til en kollega

0.205