23948sdkhjf

Ringsted-virksomhed vinder smedekontrakt med Ørsted

Ørsted Bioenergy & Thermal Power har tildelt Veltec Industrial Services kontrakt på levering af smedeydelser på Ørsteds kraftværker. Det oplyser Veltec i en pressemeddelelse.

Kontrakten dækker perioden januar 2023 til december 2027 med mulighed for forlængelse i yderlig tre år. Aftalen omfatter alle kategorier af smedeydelser, blandt andet svejsning på kedler og trykbærende anlæg samt alt sædvanligt vedligeholdelsesarbejde, og den indgås i forlængelse af adskillige års tæt samarbejde.

Kontrakten er tildelt efter en omfattende udbudsproces med flere forhandlings- og tilbudsrunder, hvor Veltec kunne trække sig sejrrigt ud til slut.

- Vi er utroligt glade for yderligt at udbygge vores allerede tætte samarbejde med Ørsted med underskriften på denne vigtige kontrakt, som vi betragter som en stor tillidserklæring efter mange års rigtigt godt samarbejde. I en tid med energikrise og omstilling af den danske energiforsyning er det af største betydning for Ørsted og den danske befolkning at sikre effektiv drift og stabil energiforsyning fra kraftværkerne, og vi stiller det stærkeste hold med lang erfaring for at levere på opgaven, siger administrerende direktør for Veltec, Gert Nielsen.

Aftalen omfatter Avedøreværket, Studstrupværket, Asnæsværket, Kyndbyværket, HC Ørstedværket og Svanemølleværket.

Veltec havde i forvejen aftalen på alle de sjællandske værker, men kan altså nu tilføje Studstrupværket nord for Århus til listen. Derfor etablerer Veltec en lokal afdeling i Jylland.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094