23948sdkhjf

NKT vinder milliardordre

NKT er blevet tildelt ordrer på to kabelsystemer til elektrificeringen af offshore-platformene Draugen og Njord af henholdsvis Okea ASA og Equinor Energy.

Ordrerne har en samlet værdi for NKT på 160 millioner euro i markedspriser – svarende til 1,2 milliarder kroner (145 millioner euro (1,1 milliarder kroner) i standard metalpriser).

Ordren omfatter design og produktion af to offshore kabelsystemer bestående af henholdsvis 123 og 145 kV AC (vekselstrøm) højspændingskabler samt installation udført af kabeludlægningsskibet NKT Victoria. En del af kabelsystemerne omfatter en dynamisk sektion til elektrificeringen af Njord, der er en flydende platform.

Projekterne inkluderer fuld elektrificering af Draugen og Njord og vil være med til at reducere CO2-udledningen på den norske kontinentalsokkel.

NKT’s CEO Alexander Kara siger:

- Ordrerne understreger vores stærke position og erfaring på det norske marked og bekræfter vores førende position inden for dynamiske højspændingskabler. Disse projekter repræsenterer endnu et vigtigt skridt i den grønne omstilling af samfundet.

Dynamiske kabler er en vigtig komponent, når der overføres strøm til og fra flydende applikationer, og i mere end et årti har NKT leveret dynamiske kabelløsninger til at forsyne flydende platforme med strøm fra land, herunder Gjøa, Goliat, Martin Linge og Troll West.

NKT vil producere kablerne i Karlskrona i Sverige. Produktionen af strømkablerne starter i 2023, og idriftsættelse er planlagt til 2025.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.345