23948sdkhjf

Siemens Energy er nu klar til at overtage hele Siemens Gamesa

I maj offentliggjorde Siemens Energy et tilbud på overtagelse af samtlige aktier i vindmølleproducenten Siemens Gamesa, der er noteret på børsen i Madrid.

Siemens Energy ejede i forvejen 67,1 procent af aktierne i Siemens Gamesa, og nu har 77,88 procent af de resterende aktionærer accepteret købstilbuddet.

Det betyder, at Siemens Energy nu ejer 92,72 procent af aktierne, og dermed har ret til at tvangsindløse resten.

Derfor vil Siemens Energy nu afnotere Siemens Gamesa fra den spanske fondsbørs for at simplificere den turnaround, man er i gang med hos vindmølleproducenten.

- Integrationen af Siemens Gamesa er en vigtig milepæl i vores strategi om at ledsage vores kunder i energiomstillingen. Vejen fra et fossilt til en mere bæredygtig energiverden er kun mulig med en stærk og profitabel vindenergi-industri, siger Christian Bruch, CEO for Siemens Energy.

Siemens Gamesa forventer at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling i de første måneder af det nye år med henblik på at få vedtaget afnoteringen, som ventes gennemført kort efter.

Se nøgletal for:
Læs mere om: vindmøller
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.74