23948sdkhjf

Svensk industrigigant på opkøb i Vejen

Vejen-virksomheden Sax Lift er blevet solgt til svenske Indutrade. Det oplyser parterne i en pressemeddelelse.

Sax Lift producerer løfteborde og omsætter årligt for omkring 90 millioner kroner. Bordene bruges typisk til produktion, lager, logistik og i værksteder i industrier som medico, fødevarer, metal, konstruktion samt i detailbranchen.

Virksomheden blev grundlagt i 1993, og blev i 2019 købt af den administrerende direktør Jes Linnet sammen med kapitalfonden VækstPartner Kapital. I dag er der 34 medarbejdere på fabrikken i Vejen.

- Vi er glade for at starte nytåret med at byde Sax Lift velkommen i Indutrade-familien. Sax Lift har et attraktivt kundetilbud og en dokumenteret resultatliste med bæredygtig, profitabel vækst over tid. Vi ser frem til at støtte dem på deres fortsatte vækstrejse, siger Bo Annvik, president og CEO for Indutrade.

Sax Lift bliver en del af Indutrades forretningsområde Fluids & Mechanical Solutions.

Indutrade er et konglomerat af mere end 200 virksomheder i mere end 30 lande. I Danmark ejer Indutrade udover Sax Lift virksomhederne Anti-Chem, Alflow, Bramming Plast-Industri, Buhl & Bønsøe, CKJ Steel, Combilent, Crysberg, Diatom, Elma Instruments, Filterteknik, GPA Flowsystem, Granzow, Fagerberg, Klokkerholm Karosseridele og Senmatic.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Nordmark laver lokalt opkøb
Industridirektør bor på Nørrebro, men bærer på en stor fodboldskuffelse fra hjembyen
Store forventninger til årets hi-messe
Mekoprint om langvarigt generationsskifte: - Vi har brugt unødigt mange kræfter på det
Lærling: - Virksomheden tager hånd om os
25 procent flere gik konkurs i januar: Så mange mistede jobbet
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Electronic Supply DK
Building Supply DK
Food Supply DK
Søfart
PlastForum DK

Send til en kollega

0.095