23948sdkhjf

Nyt rekordår: Mekoprint tager stort skridt mod milliarden

Den danske industrikoncern Mekoprint har endnu engang sat omsætningsrekord

Væksten hos industrikoncernen Mekoprint med hovedsæde i Støvring syd for Aalborg fortsætter. Mekoprint har netop offentliggjort sit årsregnskab for 2021/2022, som viser en omsætning på 729 millioner kroner. Det svarer til en stigning på 28 procent i forhold til året før.

- Det er meget tilfredsstillende, at vi igen har oplevet en markant vækst. Efterspørgslen fra kunderne har aldrig været større, og det viser, at vi er konkurrencedygtige og leverer nogle produkter, som vores mange samarbejdspartnere er tilfredse med. Vi er inde i positiv udvikling, og vi har ambitioner om at forsætte væksten i de kommende år, siger administrerende direktør Anders Kold fra Mekoprint, som har flere end 700 medarbejdere.

Forventer årlig vækst på 15 procent

Virksomheden har en målsætning om at runde en omsætning på 1 milliard kroner i 2025, og fremgangen i det seneste regnskabsår viser ifølge Anders Kold, at virksomheden er godt på vej til at indfri forventningerne.

- Vi arbejder med et ambitiøst mål om at øge omsætningen med 15 procent om året, og det er realistisk, når vi ser på den store efterspørgsel og det gode samarbejde, vi har med vores kunder, siger Anders Kold.

Han glæder sig over, at Mekoprints fire divisioner - Graphic Electronics, Cables, Mechanics og Micromechanics – alle har præsteret fremgang i omsætningen på mellem 19 og 35 procent i 2021/2022.

Uforudsete udgifter lagde dæmper på overskuddet

Årets resultat blev på 44 millioner kroner efter skat, hvilket er på niveau med året før. Når resultatet ikke er steget i samme takt som omsætningen, skyldes det en række uforudsete ekstraordinære omkostninger i forbindelse med prisstigninger på energi, råvarer, valutaudsving, stigende renteniveauer og krigen i Ukraine.

- Ligesom de fleste andre produktionsvirksomheder har vi haft problemer med leveringer i hele forsyningskæden og har været ramt af store prisstigninger fra leverandørerne. Vi har desuden set stigninger i omkostninger til energi på flere hundrede procent og været ramt af inflation og stigende renter. Derudover måtte vi lukke vores fabrik i Ukraine i halvanden måned på grund af krigen. På den baggrund er resultatet tilfredsstillende, selvom det ikke er steget i samme takt som omsætningen, forklarer Anders Kold.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095