23948sdkhjf

Birn henter COO fra vindmølleindustrien

I begyndelsen af januar 2023 tiltrådte Mogens Eis, 45 år, stillingen som chief operating officer (COO) hos jernstøberiet Birn i Holstebro. Mogens Eis har fået ansvaret for udvikling af produktionen bestående af godt 300 medarbejdere og med stor fokus på sikkerhed.

Med sig i bagagen har Mogens Eis godt 18 års erfaring fra vindmølleindustrien, herunder hos Vestas og senest Siemens Gamesa.

Koncerndirektør hos Birn, Claus Beier, glæder sig over ansættelsen og ser frem til at kunne trække på Mogens’ erfaring:

- Vindmølleindustrien er kendt for sin store produktivitet og høje standarder indenfor sikkerhed på arbejdspladsen, ligesom vi har her hos Birn. Derfor bliver det spændende nu at få et sæt friske øjne til blandt andet at kigge vores støbeproduktion efter i sømmene med henblik på optimering, siger han.

Mogens Eis har ligeledes stor erfaring med blandt andet strategiarbejde og logistik. Den erfaring ser han frem til at kunne trække på, når han og resten af Birn nu tager hul på arbejdet med den nye koncernstrategi, der blev lanceret for nyligt:

- Birn er en spændende virksomhed, som befinder sig i en rivende udvikling – en udvikling, som jeg ser frem til at være en del af. Som det første har jeg haft fokus på at skabe et stærkt team i og omkring produktionen, hvor alle medarbejdere trækker på samme hammel, føler sig involveret og tager ansvar, siger hovedpersonen selv og tilføjer, at han løbende vil have kontakt med Birn Groups øvrige datterselskaber:

- Koncernen består jo af flere virksomheder, der hver især er specialister på deres felt. Det bliver derfor utrolig spændende at få indblik i, hvordan vi hver især opererer vores produktion med henblik på at lære af hinanden og drage nytte af potentielle synergier, siger han afslutningsvist.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125