23948sdkhjf

Vestas opgiver russisk bureaukrati: Efterlader to fabrikker

Da Rusland invaderede Ukraine for et år siden, meldte Vestas forholdsvis hurtigt ud, at man ville trække sig fra det russiske marked på ”kontrolleret vis”. Siden har vindmølleproducenten forsøgt at vikle sig ud af engagementet i Rusland, men uden at kunne skille sig af med aktiverne. Det skriver Børsen.

I det årsregnskab, Vestas offentliggjorde den 8. februar, skriver man, at man ikke ser flere muligheder for at forfølge ”en ordentlig virksomhedslikvidation og aktivitetsudfasning i Rusland”. Derfor har man ganske enkelt valgt at afskedige de sidste ansatte og efterlade aktiverne.

- Vestas har gjort alt inden for rimelighedens grænser for at foretage en likvidation og opløsning af vores to datterselskaber i Rusland på ordentlig vis, men vi har ikke været i stand til at færdiggøre disse processer på grund af omstændigheder uden for Vestas’ kontrol. Vi har derfor indstillet al aktivitet i Rusland d. 31. januar 2023, skriver Vestas’ kommunikationschef Anders Riis i en mail til Børsen.

En lang række virksomheder har ligesom Vestas forsøgt at afhænde deres russiske aktiviteter, men de russiske myndigheder har lavet en række juridiske benspænd, der gør det svært. Derudover har EU’s sanktioner mod Rusland også vanskeliggjort processen med af sælge russiske aktiver.

Vestas har både en nacellefabrik og en vingefabrik i Rusland. I alt har der været 500 ansatte, og gennem tiderne har Vestas opsat mere end 1 GW vindmøllekapacitet i landet.

Originalartikel: https://borsen.dk/nyheder/virksomheder/vestas-efterlader-fabrik-og-varelagre-i-rusland?b_source=seneste-nyt&b_medium=row_1&b_campaign=list_86

Se nøgletal for:
Læs mere om: vindmøller
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.297