23948sdkhjf

Millionindsprøjtning til fynsk robotkomet

2023 er blevet skudt godt i gang hos Aim Robotics. Den fynske virksomhed har nemlig lukket en investeringsrunde med erfarne business angels.

Der er tale om to nye medejere, der har skudt et ”ikke ubetydeligt millionbeløb” ind i Aim Robotics. CEO Mie Haraldsted ønsker dog ikke at kommet beløbet, eller hvor stor en ejerandel de nye investorer har fået, nærmere.

Hun er til gengæld overbevist om, at kapitaltilførslen er det, der skal til, for at opskalere Aim Robotics.

- Aim Robotics har gennemgået en fantastisk udvikling i de senere år. Vi er stolte af, at vi er lykkedes med en kapitalrejsning på sådan et millionbeløb i et generelt svært investeringsmarked. Investeringen vil bidrage til, at vi kan skalere vores salg, yderligere professionalisere vores organisation og udvikle Aim Robotics til næste niveau. Derudover får vi med investeringen også nye kompetencer ind i ejerkredsen og mulighed for at få yderligere investeringskapital til at skalere virksomheden, siger Mie Haraldsted.

Aim Robotics blev grundlagt i 2019 og producerer dispenseringsenheder til robotter. Virksomheden var indtil efteråret 2021 en del af Odense Robotics’ startup-hub.

- Vi har brugt det første stykke tid på at udvikle produktet og lave et team. I år skal vi fokusere på scale up og komme ud og ligge lidt tungere på markederne, end vi gør nu. Det sælger globalt allerede, men nu har vi fokus på at styrke salget, forklarer Mue Haraldsted.

Selv om Aim Robotics sigter globalt er hovedmarkederne i første omgang Europa og USA.

- Vi har faktisk syv produkter ude på markedet nu, og de bliver brugt globalt. Så vores fokus nu er at komme ud og vise i verden, at de er der, sælge nogle flere og også highlighte i, hvilke industrier de bliver brugt, slutter Mie Haraldsted.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14