23948sdkhjf

Konkursramte Jens Linde A/S får nye ejere

Den over 40 år gamle Vejle virksomhed Jens Linde A/S, der den 21. februar indgav konkursbegæring er blevet opkøbt af Horsens virksomheden Flowconcept.

- Vi er glade for, at det er lykkedes for os at indgå en aftale med boets kurator og dermed fastholde arbejdspladserne for hovedparten af medarbejderne fra Jens Linde A/S. Jens Linde har igennem en lang årrække været kendt for deres produkter af den højeste kvalitet, en fantastisk kundeservice, et bredt og stabilt kundegrundlag, og er en leverandør der ikke lige lader sig erstatte. Vi ser mange muligheder i at udnytte de synergier vi ser indenfor vores fælles kunde- og produktområder, ved at indsluse Jens Linde i Flowconcept, udtaler Søren V. Olesen, direktør for Flowconcept, i en pressemeddelelse.

Lageret flyttes til Horsens

Hurtigst muligt vil lager, inventar med mere blive flyttet til Horsens. Der vil i forbindelse med flytningen blive afholdt auktion over et eventuelt restlager, samt overskydende anlægsaktiver.

- Ved at vi flytter lagrene sammen, opnår vi naturligvis en synergi, men vigtigst af alt, så vil vi kunne give vore kunder en væsentligt bedre service, da der er et ikke uvæsentligt kundesammenfald mellem Jens Linde og Flowconcepts kunder, fortsætter Søren V. Olesen.

Medarbejdere fortsætter

Langt hovedparten af medarbejderne, og den tidligere indehaver af Jens Linde fortsætter som medarbejdere hos Flowconcept. Claus Andersen – tidligere ejer af Jens Linde, udtaler:

- I en trist situation er jeg rigtig lykkelig over, at det er lykkedes kurator at finde en solid og stabil køber til Jens Linde, og ikke mindst at hovedparten af medarbejderne dermed kan fortsætte med at udføre det gode arbejde, som de også har gjort i tiden hos Jens Linde.

- Det er naturligvis vigtigt for os, at have de rette kompetencer og personer med ombord, når vi vælger at lave denne investering, og derudover er vi glade for at kunne styrke Flowconcept ved at kombinere vores og de nye ansattes viden og kompetencer, udtaler Søren Dyøe Madsen, bestyrelsesformand for Flowconcept.

Flowconcept er beliggende i Horsens, og beskæftiger efter overtagelsen i alt 18 medarbejdere. Virksomheden leverer løsninger indenfor trykluft, vand og hydraulik indenfor landbrug, industri-, auto-, og byggebranchen.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126