
Marstal Navigationsskole er en selvejende institution under Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Skolens formål er at gennemføre undervisning inden for godkendte søfartsuddannelser i overensstemmelse med gældende lovgivning og regelsæt.
Der udbydes endvidere undervisning og kursusaktivitet, der er underlagt til enhver tid gældende regler fra Søfartsstyrelsen. Desuden udbyder skolen konsulent- og udviklingsvirksomhed inden for maritime og maritimt beslægtede områder.
Herudover tilbyder vi HF-søfart i samarbejde med HF & VUC Fyn Ærø. HF-søfart er en ungdomsuddannelse, der kombinerer den grundlæggende søfartsskole med en fuld HF-uddannelse.
Skolens virke er til en hver tid i overensstemmelse med Uddannelses- og Forskningsministeriet samt Søfartsstyrelsens regelsætning for området. Skolen bliver løbende kvalitetsauditeret af overordnede myndigheder.