Er du leder i en fremstillingsvirksomhed? Kom med i DI's netværk for produktionschefer, hvor du bliver en del af et professionelt fællesskab, der sætter dine konkrete opgaver i centrum.
Som produktionschef i en virksomhed står du ofte alene, når vigtige beslutninger skal træffes samtidig med, at du kontinuerligt skal udbygge dine faglige kompetencer og indsigter. I Dansk Industri tilbyder vi et fagligt netværk, som skaber et fortroligt forum, hvor du kan imødegå udfordringer, løse problemer og se mulighederne sammen med de andre netværksmedlemmer.
Temaerne, der behandles i netværket, varierer og fastsættes af medlemmerne i netværket i tæt samarbejde med netværksfacilitatoren. På møderne sparrer netværksmedlemmerne på konkrete udfordringer. Derudover tilbyder DI en digital platform, som gør det muligt for netværksmedlemmerne at sparre imellem møderne.
Eksempler på temaer:
- Opstart og nedlukning af fabrik
- Forandringsledelse
- Lean
- KPI’er
- Omkostningsminimering
Læs mere om netværket på DI's hjemmeside