23948sdkhjf

Lastbiler holder stille, fordi der ikke er chauffører

Tilbydes
Udløber
25. november 2022

Halvdelen af alle vognmænd har rekrutteret forgæves efter chauffører inden for de seneste tre måneder. Konsekvensen er, at lastbiler står stille eller bliver solgt fra, at investeringer bliver udskudt, og at kunder bliver afvist i døren, viser en medlemsundersøgelse, som ATL har lavet.
 
122 vognmænd har svaret på ATL’s undersøgelse, af dem har 60 rekrutteret forgæves efter chauffører inden for de seneste tre måneder. Den ene er Henrik Olsen fra Peder Olsen & Søn i Odense – en del af Danske Fragtmænd. Virksomheden har omkring 120 ansatte og mangler lige nu 10-15 chauffører.

"Det er meget vanskeligt at finde kvalificerede chauffører. Der er ganske enkelt ingen ledige," konstaterer Henrik Olsen.

Peder Olsen & Søn har som en konsekvens solgt lastbiler fra. Virksomheden har undladt at investere i nye lastbiler, når de gamle er blevet skrottet. Og flere lastbiler, som ellers godt kunne være brugt, står stille.

"Vi må sige nej til ad hoc-ture, fordi vi ikke har chauffører nok. Jeg håber, at vi kan holde skinnet på næsen, men når man har sagt nej én gang, ringer kunderne måske ikke igen," siger Henrik Olsen.

Vognmanden fra Odense står langt fra alene med sine udfordringer. 31 vognmænd svarer i ATL’s undersøgelse, at de har måttet sige nej til ordrer. 38 vognmænd har ladet en eller flere lastbiler, som godt kunne være brugt, stå stille.

Direktør i ATL Lars William Wesch kalder undersøgelsens resultat for stærkt bekymrende.

"Det er alvorligt for den enkelte vognmand, som taber omsætning og kunder. Og for samfundet har det den kedelige konsekvens, at vi ikke får nok ud af det økonomiske opsving. Vi misser en mulighed for at skabe vækst og skaffe penge til velfærd," siger han.

Peder Olsen & Søn har altid gjort en stor indsats for at sikre fødekæden af nye chauffører til branchen. Lige nu er der 16 chaufførlærlinge på virksomheden. Med otte kvinder blandt chaufførerne, er det en af de vognmænd i Danmark, som har ansat flest kvindelige chauffører. Endelig har virksomheden tæt kontakt til den tekniske skole og jobcentret i Odense.

"Vi prøver at bygge folk op, så vi på et tidspunkt kan få dem ind på virksomheden, og vi har altid uddannet mange unge. Det er vores pligt," siger Henrik Olsen.




Udbyder
ATL - Transportens Arbejdsgivere

ATL - Transportens Arbejdsgivere
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
Danmark

Sarah Yamil
Telefon: +45 3377 4727

Se flere kompetencer
Se hele profilen
Kontakt udbyder

Send til en kollega

0.187