Maskinsikkerhedsekspert

I alt DKK 9.700 ekskl. moms
Undervisningsregion
Danmark > Nordjylland > Aalborg Kommune
Periode(r)
27. november 2018

29. november 2018

Målsætning

Målet med dette seminar er at give deltagerne omfattende viden og færdigheder inden for sikring af maskiner og anlæg. Deltagerne opnår stor viden inden for mange emner lige fra risikovurdering, over udarbejdelse af sikkerhedskoncepter til korrekt idriftsættelse af maskiner og anlæg.

Som ekspert inden for maskinsikkerhed har du det nødvendige kompetenceniveau for at kunne håndtere en maskines livscyklus fra design, over ombygning til at maskinerne tages ud af drift.

Dag 1

Maskindirektivet i sammenhæng med CE-mærkning

Målsætning

Målet med dette seminar er at gennemgå Maskindirektivet 2006/42/EF og kravene til CE-mærkning af maskiner. Hvilke maskiner falder ind under bestemmelserne i Maskindirektivet? Hvad er maskinbyggerens ansvarsområder, og hvad er slutbrugerens? Få svarene på dette seminar. På seminaret formidles også de tilhørende standarder, som beskæftiger sig med design, konstruktion og vedligeholdelse af maskiner, der placeres og anvendes på markedet inden for EU.  Seminaret giver en trin-for-trin beskrivelse af, hvad der skal tages højde for i forbindelse med CE-mærkningsprocessen.

Indhold

  • Maskindirektivet 2006/42/EF, anvendelsesområde og krav
  • Væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav
  • Harmoniserede standarder under Maskindirektivet
  • Europæisk lovgivning i forbindelse med maskiner
  • Processen og procedurer for CE-mærkning af maskiner
  • Ansvarsområder inden for rammerne af en maskines livscyklus
  • Krav til administration og dokumentation, f.eks. overensstemmelseserklæringen, det tekniske dossier og CE-mærkepladen

Dag 2

Workshop ”Risikovurdering”

Målsætning

Målet med dette seminar er at give omfattende viden og færdigheder, som kræves for at udføre en risikovurdering på maskiner i henhold til EN ISO 12100, forklaret ud fra et praktisk synspunkt af vore eksperter. Risikovurderingen er et grundlæggende element inden for maskinsikkerhed, og den er det første skridt mod overensstemmelse med lovmæssige bestemmelser (Maskindirektivet 2006/42/EF) og standarder. Denne workshop guider deltagerne igennem risikovurderings-processen for maskiner vha. billeder og videoer. Således er workshoppen altid interaktiv og praksisbaseret. Målet er at identificere farer og udføre risikovurderinger (alvorlighed og sandsynlighed for forekomst). Dette seminar beskæftiger sig også med hensigtsmæssige foranstaltninger til risikonedsættelse og fastsættelse af tilbageværende risici.

Indhold

  • Direktiver og standarder for risikovurdering
  • Anvendelse af forskellige metoder for risikovurdering
  • - HRN
  • - Risikomatrix
  • - Risikograf
  • Risikonedsættelse og tilbageværende risici
  • Velgennemprøvede foranstaltninger for risikovurdering
  • Praktiske eksempler i form af diverse workshops
  • Foranstaltninger for risikonedsættelse
  • Mekaniske foranstaltninger:
  • - Sikkerhedsafstande til forebyggelse af fareområde, som kan nås med hænder, arme ben og fødder, iht. EN ISO 13857
  • - Placering af beskyttelsesanordninger under hensyntagen til legemsdeles bevægelses-hastighed, iht. EN ISO 13855
  • - Beskyttelsesskærme – Generelle krav til konstruktion og fremstilling af faste og bevægelige beskyttelsesskærme, iht. EN ISO 14120
  • - Tvangskoblingsanordninger i forbindelse med afskærmninger, iht. EN ISO 14119

Dag 3

Sikkerhedsdesign i henhold til EN ISO 13849-1

Målsætning

Målet med dette seminar er at introducere deltagerne til processerne og standarden, som er vigtige i forbindelse med design og evaluering af sikkerhedsrelaterede styresystemer. Seminaret beskæftiger sig med begrebet Functional Safety i form af standarden EN ISO 13849-1 (standarden for sikkerhedsrelaterede styresystemer), og hvordan denne standard anvendes ved automatisering og konstruktion af maskiner og anlæg.

Indhold

  • Sikkerhedsmæssige bestemmelser og standarder (introduktion)
  • Standarden for sikkerhedsrelaterede styresystemer EN ISO 13849-1
  • Overordnede designprincipper for sikkerhedsrelaterede styresystemer, herunder opbygning af sikkerhedsfunktioner
  • Gennemgang og valg af arkitektur for styresystemet  
  • Beregning af Performance Level (PL)
  • Gennemgang af begreber som Systematiske fejl, MTTFd, DC og CCF
  • Anvendelse af softwareværktøjet PAScal
  • Praktiske eksempler

Målgruppe

  • Konstruktører inden for mekaniske eller elektriske løsninger samt inden for styrings- og maskinteknik
  • Teknikere inden for styringsteknik
  • Systemintegratorer
  • H&S managers 

Undervisningsadresse

Efter aftale



Kontaktinformation
Pilz Skandinavien K/S
Ellegårdvej 25D
6400 Sønderborg
Danmark

Hanne Lindgaard Pedersen
Telefon: +45 74436332
Fax: +45 74436342


Se hjemmeside
Se flere kurser
Se hele profilen

Send til en kollega

0.334