Når du har gennemført forløbet, har du styrket dine muligheder for at afværge, håndtere og løse konflikter, der opstår i dit daglige arbejde.
Du bliver bedre til at:
- Forstå og identificere konflikters karakter og udvikling
- Anvende relevante metoder og værktøjer til håndtering af konflikter
- Håndtere rollen som mægler
- Udvikle din egen praksis i forhold til konfliktmægling
Jf. studieordning Vf4: Udvalgte metoder i socialt arbejde i relation til en udvalgt målgruppe.
Du vil arbejde med afsæt i din egen praksis og gennem en udviklingsbaseret tilgang. Du får kendskab til konfliktfeltet samt metoder og værktøjer til at håndtere konflikter – særligt inden for kriminologien. Modulets primære fokus er på rollen som mægler.
Program
Dag 1: Konflikter og konfliktløsning
- Traditionel og alternativ konfliktløsning.
- Paradigmeforskelle i konfliktløsning.
- Konflikter inden for forskellige retlige områder, hvor man benytter mægling.
- Introduktion til den refleksive mæglingsmodel og de seks trin.
Dag 2: Værktøjer og værdier i den refleksive model
- Mæglers rolle og opgaver.
- Spørgeteknikker – at lytte og stille spørgsmål.
- Separate møder under mægling.
- Styrker og svagheder i den refleksive model.
- Andre mæglingsmodeller.
- Arbejde med case 1.
- Feedback og diskussion.
Dag 3: Væsentlige forskelle mellem strafferetlige og civilretlige konflikter
- Restorative Justice og konfliktråd.
- Hvordan fungerer konfliktråd i Danmark, og hvordan kunne det også fungere?
- Arbejde med case 2.
- Feedback og diskussion.
Dag 4: Arbejde med case 3. Feedback og diskussion
- Opsamling: Hvornår kan der mægles?
- Hvad kan man forvente af mægling?
- De svære valg vedrørende konfliktløsning.
- Er alternativ konfliktløsning altid en fordel?
Modulet er relevant for dig, der i dit daglige arbejde har berøring med kriminalitet eller arbejder med unge/voksne i risiko for kriminalitet.
Du arbejder fx som:
- Medarbejder i kriminalforsorgen, ved politiet eller i retsvæsenet
- Pædagogisk medarbejder, SSP-konsulent eller socialarbejder
- Medarbejder i behandlingssystemet, fx som socialpædagog, socialrådgiver eller psykolog.
Modulet er også velegnet for alle andre faggrupper, der ønsker at udvikle kompetencer til at arbejde med konfliktmægling i daglig praksis.
Du skal arbejde med stoffet mellem undervisningsdagene, og der vil være opgaver, som du skal forberede. Desuden skal du fungere som både mægler og observatør i mindst en case.
- En relevant adgangsgivende uddannelse mindst på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en relevant videregående voksenuddannelse (VVU)
- Mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse
Ansøgere med andre og tilsvarende forudsætninger kan optages på baggrund af en realkompetencevurdering. Læs om realkompetencevurdering.