23948sdkhjf

Effektivisering for operatører i procesindustrien

Sælges
Stand
Ny
Undervisningsregion
Danmark
Periode(r)
21. oktober 2019

20. december 2019
Effektivisering for operatører i procesindustrien med flere

Deltageren kan med baggrund i viden om kemisk reaktionsteknik og problemstillinger med hensyn til apparater, metoder, kemisk/fysiske faktorer, reaktionsbetingelser, reaktionshastighed og udbytte, analysere og bearbejde industrielle kemiske problemstillinger med udgangspunkt i den enkelte procesvirksomheds eller branches processer/enhedsoperationer.

Efter gennemført uddannelse kan deltageren i samarbejde med andre faggrupper anvende værktøjerne fra De 5 Leanprincipper, De 7 Spildformer og Kaizen, til forbedring af produktionsprocesser. Dette sker gennem praktisk anvendelse af disse værktøjer samt opnået kendskab til problemløsning, datafremstilling og projektstyring. Kaizen forbedringscyklus er afprøvet i praksis og deltageren er i stand til at benytte dette værktøj til at opnå en forbedring af en given produktion.

Deltageren kan, med baggrund i teoretisk viden og praktisk erfaring med produktionsflow, -processer og -udstyr samt enkelt komponenter i procesindustrien og i samarbejde med kolleger, effektivisere den daglige produktion med hensyn til eksempelvis spild, materiale- og energiforbrug, miljøbelastning og kapacitetsudnyttelse m.v. Endvidere kan deltageren observere, identificere og vurdere typiske produktions-/procesfejl med hensyn til for eksempel kvalitet, mængde, tidsforbrug, differencer i målinger, afvigelser i råvare og tilsætningsmaterialer, fejl i recepter/forskrifter m.v.. Endelig kan deltageren afhjælpe produktions-/procesfejl direkte ved anlægget og/eller rapportere videre samt efterfølgende indgå i dialog med driftsledelse, andre faggrupper og specialister m.v. om løsning og forebyggelse af problemet, så situationen/fejlen ikke gentages/genopstår.

Deltageren kan, i jobfunktioner hvortil der kan udvikles arbejdsmarkedsuddannelser, anvende det givne fremmedsprog i komplekse og avancerede jobrelaterede kommunikative situationer, hvilket sætter deltageren i stand til at udføre sine daglige arbejdsfunktioner med anvendelse af fremmedsproget.Deltageren kan på dette niveau bruge fremmedsproget situationsbestemt i forhold til målgruppe, sted og medie.

Deltageren kan ved gennemførelse af Lean Workshops i samarbejde med andre faggrupper og ledere finde indsatsområder til at optimere flow og fjerne spild i alle handlinger i produktionen. Deltageren får praktisk kendskab til elementær facilitering ifm. opgaveplanlægning, grundlæggende support i forbindelse med udfyldelse af opgavebeskrivelser PDCA(plan, do, check, act), support til opfølgning på igangværende opgaver og projekter via KAIZEN tavle samt facilitering af forbedringstiltag. Deltageren får værktøjer til kommunikation og videndeling på udførte forbedringer og får praktisk træning i præsentationsteknik og værktøjer.

Deltageren kan efter kurset betjene udstyr og enheder til lagring, transport og forarbejdning af faste stoffer i procesindustrien. Derudover kan deltageren i samarbejde med andre faggrupper udføre og dokumentere tilhørende mekanisk operatør vedligehold af produktionsudstyret håndværks- og sikkerhedsmæssigt korrekt. Deltageren kan herunder udføre demontage/montage, adskillelse/samling, justering og enkle reparationer af produktionsudstyr.Deltageren kan udføre arbejdsopgaverne med udgangspunkt i grundlæggende viden om siloer, spjæld og fordelere, sluser, snegle, redlere, transportbånd/baner, krop- og kædeelevatorer, vejesystemer samt pneumatisk transport med blæsere og cykloner.

Deltageren kan efter kurset betjene udstyr og enheder til lagring, transport og forarbejdning af gasser og/eller flydende stoffer i procesindustrien. Derudover kan deltageren i samarbejde med andre faggrupper udføre og dokumentere tilhørende mekanisk operatør vedligehold af produktionsudstyret håndværks- og sikkerhedsmæssigt korrekt. Deltageren kan herunder udføre demontage/montage, adskillelse/samling, justering og enkle reparationer af produktionsudstyr.Deltageren kan udføre arbejdsopgaverne med udgangspunkt i grundlæggende viden om:-beholdere/tanke (åbne/lukkede, volumen, tryk, omrørere), -rørsystemer (DN og PN, samlinger/tætninger),-ventiler (typer, ventilkarakteristikker, Kv og Cv værdier) samt -pumper (typer, pumpekarakteristikker, løftehøjde, energiforbrug, pakdåser, kavitation).

Deltageren kan efter kurset betjene, fejlfinde og optimere på PID reguleringssløjfe proces- og sikkerhedsmæssigt korrekt. Deltageren kan udføre opgaverne med udgangspunkt i viden om:-PI-diagrammer, reguleringssløjfen, enhedssignaler og processens regulerbarhed, -måleudstyr på processen (fx temperatur-, flow-, tryk-, og niveau transmittere mv.), -reguleringsorganer (fx reguleringsventil eller frekvensomformer med pumpe eller anden enhed) samt-optimeringsmetoder.

Deltageren kan efter kurset betjene og udføre systematisk og håndværks- og sikkerhedsmæssig korrekt fejlfinding og reparation/ændring af digital PLC styring i samarbejde med andre faggrupper. Herunder kan deltageren udføre test af:-funktioner og digitale indgange tilsluttet forskellige NO/NC kontakter/switch, -berøringsfrie følere (induktive, kapacitive, optiske) samt-digitale udgange med relæer/kontaktorer til motorer, magnetventiler og kontrollamper.Deltageren kan udføre ændringer af PLC program med de gængse funktioner såsom And, Or, Not, Out mv. Endvidere kan deltageren ændre/indstille parametre for timere og tællere ved hjælp af programmeringssoftware og viden om forskellige PLC-typers opbygning/bestykning, PLC programmer og programstrukturer med tilhørende dokumentation samt digitale I/O-signaler.

Deltageren kan efter kurset anvende og fejlfinde på procesteknisk måleudstyr til måling af fx temperatur, niveau, tryk, pH og flow og kan på baggrund af kendskab til måleteknik vurdere validiteten af de overførte værdier. Endvidere kan deltageren anvende teknisk dokumentation i forbindelse med kontrol, justering og fejlfinding på procesanlæggets måleudstyr (herunder transmittere med intern eller ekstern sensor/føler). Deltageren opnår også kendskab til procesmåleudstyrets standardsignaler samt udarbejdelse af korrektionstabel/-kurve til måleudstyret.

Deltageren kan efter kurset betjene transmissioner og i samarbejde med andre faggrupper udføre og dokumentere tilhørende mekanisk operatør vedligehold håndværks- og sikkerhedsmæssigt korrekt. Herunder kan deltageren udføre demontage/montage, adskillelse/samling, justering og enkle reparationer.Deltageren kan udføre opgaverne med udgangspunkt i viden om gear, koblinger, kileremme og kæder, lejer, smøremidler, up-lining og opstramning.

På baggrund af viden om kemiske grundbegreber, herunder grundstoffer, det periodiske system, stoftyper, kemiske bindinger og syre/base forhold, kan deltageren, efter en virksomhedsrettet instruktion, anvende, herunder foretage fortynding og opkoncentrering, kemiske stoffer i produktionen på en sikkerheds- og miljømæssig korrekt måde. Deltageren kan endvidere medvirke ved kemiske beregninger herunder beregning af udbytteprocenter på baggrund af støkiometri.

Undervisningsadresse

EUC Lillebælt, Teknikervej 2, 7000 Fredericia



Kontaktinformation
EUC Lillebælt
Teknikervej 2
7000 Fredericia
Danmark

Henrik Helios
Telefon: +45 79201111
Fax: +45 79201112


Se hjemmeside
Se flere kurser
Se hele profilen

Send til en kollega

0.279