CE-mærkning i henhold til Maskinforordning (EU) 2023/1230
I alt DKK 9.950 ekskl. moms
Et koncentreret kursus, der sikrer, at man kender de relevante regler og krav omkring CE-mærkning af industrielle maskiner og anlæg ifølge Maskinforordningen/Maskindirektivet - AFHOLDES BÅDE I AARHUS OG TAASTRUP
CE-mærkning - regelsæt og praktisk brug
Ofte sammensættes anlæg af mange forskellige leverancer, og ofte er der tvivl om, i hvilket omfang der skal CE-mærkes, og hvem der har ansvaret for at CE-mærke de sammenbragte maskiner og robotter, der skal integreres i produktionen. På dette kursus lærer man at afgøre, hvad der skal CE-mærkes, hvornår og efter hvilke direktiver og harmoniserede standarder. Man får at vide, hvilke aftaler der bør træffes parterne imellem, hvis der skal opnås succes i projektet. Kurset gennemgår de relevante regelsæt for CE-mærkning og giver praktiske eksempler på, hvordan opgaverne med CE-mærkning kan løses i praksis. Der er stor fokus på risikovurdering samt på evaluering af sikkerhedsrelaterede dele af styresystemer.
Maskinforordningen
Maskinforordningen træder i kraft i den 20. januar 2027 og har spændende nyheder som elektronisk brugsanvisning, kunstig intelligens og hackersikring.
Vi må allerede nu begynde at bruge forordningen som grundlag for CE-mærkningsproceduren, derfor vil kursets fokus være på forordningens tekst. Maskindirektivet vil selvfølgelig blive inddraget især, hvor der er forskel på de to lovtekster.
Deltagerprofil
Kurset er for integratorer af maskin- og robotsystemer i produktionen, medarbejdere, ingeniører og teknikere, der udvikler maskiner til produktion og industriel brug eller opbygger/moderniserer eksisterende maskiner. Medarbejdere, der har ansvar for dokumentation af maskiner og anlæg, rådgivere samt medarbejdere fra indkøbs- og kvalitetsafdelinger.