Bila Svendborg A/S

Servicetekniker med PLC / automations erfaring

Motiveres du af problemløsning, kundekontakt og en alsidig hverdag? Kribler det i dine fingre, når du hører ord som ”Robotter” og ”Automatisering”?
Oprettet
Ansøgningsfrist
3. januar 2018
Forventet start
1. februar 2018
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Svendborg Kommune > Syddanmark

BILA Svendborg er et datterselskab under BILA A/S på Mors, et af Danmarks største projekt- og automationshuse.  Vi har store planer for fremtiden og har rygende travlt med mange forskellige automationsopgaver. Vi søger derfor en udadvendt, handlekraftig og erfaren servicetekniker.  
  
Om jobbet 

  • Som vores nye servicetekniker bliver din base vores værksted og kontor i Svendborg, men langt de fleste af dine dage er ude ved kunderne. Dine arbejdsopgaver er mange artede, men består primært af; software, el og mekaniske opgaver. Mere konkret vil dine opgaver og ansvarsområder omfatte følgende:  

  • Optimering og plc/robotprogrammering på vores kunders nye og eksisterende anlæg  
  • Planlagte serviceeftersyn og vedligeholdelsesopgaver 
  • Reparationer af vores kunders automationsudstyr 
  • Fejlfinding og akut hjælp til kunder, der har driftsproblemer/-stop   
  • Udvikling og indkøring/programmering af nye projekter 
  • Være med til rådgivning af kunder om automations potentiale 
  • Telefon support på forskellige robot produkter
  • På sigt indgå i en vagtordning 


Vores kunders egne teknikere er dygtige, men vi ønsker, at BILAs teknikere er endnu bedre! 

Derfor gennemgår du en grundig oplæring, der udvider dine kompetencer med programmering inden for robotter og automation.   
 
Faglige kvalifikationer   

  • Erfaring med PLC-programmering/ PLC-fejlfinding  
  • Kendskab til automation, styring, fejlfinding på automatiske maskiner   
  • Mekanisk flair / forståelse er et krav 
  • En praktisk uddannelse som elektriker, automatiktekniker el.lign. foretrækkes 
  • Kendskab til robotprogrammering er en fordel  
  • Erfaring med Siemens produkter og/eller Allen Bradley er en stor fordel   
  • Forståelse eller erfaringer med pneumatik er en fordel 
     

Din Profil 
Du er vant til at være ude ved kunden og trives med at løse problemer. Du er struktureret og en holdspiller, der gerne giver en hånd med, hvis kollegaer har travlt.  Du har sandsynligvis erfaring med robotter og automatiseringsløsninger. Du motiveres af have ansvar for egne kunder, og du har det godt med at træffe selvstændige beslutninger – selvfølgelig med din leder og dine kollegaer inden for telefonisk rækkevidde. Vores serviceteknikere er kendetegnet ved holdningen ”jeg bliver ved, indtil det virker, og min kunde er tilfreds”, den indstilling håber vi også, at du har. 
  
Vi tilbyder dig 
En spændende og alsidig stilling i en dynamisk virksomhed. Du bliver en del af BILAs ambitiøse serviceafdeling, hvor fagligheden er i top. Vi har en flad organisationsstruktur og en uformel og direkte tone. Vi ved, at vores medarbejdere er vores vigtigste aktiv, derfor gør vi vores yderste for at skabe optimale rammer for din udvikling både fagligt og personligt.  
 
Om BILA A/S
BILA A/S er et dansk professionelt projekthus grundlagt i 1988. Vi samarbejder med vores kunder omkring produktionsoptimering gennem automatiseringsløsninger, typisk ved hjælp af industrirobotter. Vi er i 2016 blevet eneforhandler af robotmærket Universal Robots i Danmark, og vi har været eneforhandler af Kawasaki i Skandinavien siden 1998. Løsningerne dækker over alt fra simpel automatisering til optimering af hele produktionslinjer. Alle kompetencer er samlet hos BILA A/S og omfatter rådgivning, konstruktion, udvikling, implementering og efterfølgende servicering af automatiseringsanlæg. Vi har vores eget værksted, hvor vi udvikler og tester specialværktøj til robotanlæggene. BILA beskæftiger ca. 250 engagerede medarbejdere fordelt på fem forskellige adresser i Danmark samt adresser i Norge og Sverige.

Sådan ansøger du

Ansøg på hjemmeside



Kontaktinformation
Bila Svendborg A/S
Finlandsvej 14
5700 Svendborg

Send til en kollega

0.283