Drifts- og vedligeholdelsestekniker med el-baggrund

Har du erfaring med automationsløsninger og har du lyst til at være med til at sikre driften af vores maskinpark, så har vi stillingen til dig!
Oprettet
Ansøgningsfrist
6. marts 2018
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Odense Kommune > Syddanmark

Da vi i de kommende år står overfor store investeringer i automatisering og udvidelse af maskinparken, søger vi en kollega til vores tekniske afdeling.

Ansvarsområder:
Som drifts- og vedligeholdelsestekniker vil du i samarbejde med de øvrige kollegaer i teknisk afdeling have ansvar for drift, vedligehold og fejlfinding på vores maskinpark. Du vil desuden sikre ajourføring af teknisk dokumentation og el-diagrammer.

Du bliver en del af den tekniske afdeling, som samlet set har ansvaret for ca. 45.000 m2 bygninger med dertilhørende elektriske/tekniske installationer samt alt produktionsudstyr. I teknisk afdeling har vi driftsansvaret for 2 fuldautomatiske højlagre for plader og profiler samt automatisk plukrobot for tyndplader. Derudover har vi også ansvaret for pladesave, profilsave, kompressorer, spånudsugningsanlæg, spånpresser, kraner, trucks m.m. Hertil kommer samarbejde og koordinering med en række eksterne samarbejdspartnere. Du vil referere direkte til den tekniske chef.

Sammen med de øvrige kollegaer vil du også indgå i andre opgaver såsom: udarbejdelse af procedurer, håndtering af reservedelsopgaver, opstilling og indkøring af nye maskiner, implementering af vedligeholdelsesprogram samt bidrage til den positive udvikling af teknisk afdeling.

Endvidere vil du i tilfælde af nedbrud på anlæg efter grundig oplæring deltage i en vagt-/tilkaldeordning, hvor du i fællesskab med dine kollegaer har indflydelse på vagtplanen.

Profil:
Du har sandsynligvis en baggrund som automatikmekaniker, elektriker, industrielektriker eller lignende med erfaring i drifts- og vedligeholdelsesarbejde på mekaniske/elektriske maskiner. Du er dygtig indenfor el-teknisk fejlfinding og fejlretning på styretavler, el dokumentation, PLC, Profibus og frekvensomformere. Du har desuden flair for det mekaniske.

Du er rutineret bruger af office-pakken og har nemt ved at tillære dig brugen af andre softwaresystemer. Du behersker engelsk og gerne tysk i skrift og tale på et rimeligt niveau.

Vi tilbyder:
En spændende fuldtidsstilling med mange og alsidige udfordringer samt gode muligheder for at udvikle sig personligt og fagligt. Beslutningsvejene er korte, og der er fokus på optimering samt intern uddannelse. Du kan glæde dig til en arbejdsdag i en uformel og behagelig atmosfære, hvor vi lægger vægt på godt kollegaskab. Vi tilbyder en attraktiv løn og pensionsordning samt sundhedsforsikring.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte teknisk chef, Thomas Andersen på tlf. 23 84 50 40. 

 

Alumeco A/S er en særdeles velkonsolideret, international koncern med hovedkontor i Odense og datterselskaber i Europa, Nordamerika og Kina. Vi leverer aluminium, kobber og messing til den metalforbrugende industri og er førende på markedet. Vi beskæftiger over 800 engagerede og fremtidsorienterede medarbejdere. Nøglebegreberne i vores værdigrundlag er købmandskab, kundefokus og dedikation, som gennemsyrer vores daglige arbejde. Læs mere om os på www.alumeco.dk.

Sådan ansøger du

Da vi indkalder til samtale løbende, vil vi se frem til at modtage din ansøgning og CV snarest muligt. Send din ansøgning til e-mail: HR@alumeco.com, mrk. ”Drifts- og vedligeholdelsestekniker”.



Ansøg på hjemmeside



Arbejdssted
Næsbyvej 26
5000 Odense C
Kontaktinformation
Alumeco A/S
Næsbyvej 26
5000 Odense C
Alumeco A/S

Andreas Steenberg
Telefon: +45 63 12 88 72
Fax: 66145871


Se hjemmeside
Se flere job
Se hele profilen

Send til en kollega

0.177