Migatronic A/S

Produktionsleder.

Migatronic søger dygtig, effektiv og engageret produktionsleder.
Oprettet
Ansøgningsfrist
1. juni 2018
Forventet start
1. juli 2018
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Jammerbugt Kommune > Nordjylland

Som produktionsleder kommer du til at stå for driften af 6 af vores produktionsafsnit: stål, slanger, lakering, silketryk, trafo og praktikværksted. Der er i alt ca. 72 operatører i produktionen, heraf er omkring halvdelen beskæftiget i ”dine” afdelinger. Med reference til Supply Chain Manager indgår du i produktionens ledelsesteam, hvor du er med til at udforme og implementere produktionsstrategier og handlingsplaner samt formidle et bredt tværorganisatorisk samarbejde i virksomheden.

Din hovedopgave bliver gennem dygtig, effektiv og engageret personale- og produktionsledelse at styre og prioritere flowet i din del af produktionen. Yderligere har du til opgave at igangsætte relevante forbedringsprojekter inden for produktionsprocesser og teknologi, der kan optimere effektiviteten og samtidig sikre både fleksibilitet og kvalitet. Det er vigtigt, at du som daglig leder af en stabil og loyal medarbejderstab har fokus på at sikre et godt arbejdsmiljø med velfungerende og motiverede produktionsgrupper.

 

Dine primære arbejdsopgaver og ansvarsområder:

  • Teknisk sparring med specialister i og uden for huset og med personalet i egne afdelinger
  • Overholdelse af fastlagte kvalitetskrav
  • Ressourcestyring
  • Udvikling af medarbejdernes kompetencer samt LEAN-kultur i og omkring produktionen
  • Forbedring af egne KPI’er via optimeringer i produktionen


Din profil:

  • Du har minimum 5 års erfaring med produktionsledelse i metalbranchen, gerne fra en international produktionsvirksomhed med fuld værdikæde, hvor sikkerhed, kvalitet, leveringssikkerhed og produktivitet er i fokus
  • Du har erfaring med produktionsteknikker, maskiner m.v. inden for stålproduktion og maleprocesser og gerne kendskab til lagerområdet
  • Du har en teknisk uddannelse suppleret med lederuddannelse/-kurser, herunder Lean
  • Du har erfaring med ERP-systemer gerne M3, og er rutineret bruger af Microsoft Office pakken
  • Du bevarer overblikket og når i mål med dagens produktion, også i pressede situationer
  • Du er en synlig og motiverende leder med højt drive og naturlig autoritet, der skaber resultater gennem dine medarbejdere
  • Du skaber trivsel gennem godt humør og positiv adfærd

 

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Supply Chain Manager Martin

Svenningsen på 20 19 53 55.

 

Ansøgning og CV sendes til gjo@migatronic.dk.

Vi afholder samtaler løbende.

Svejsemaskinefabrikken Migatronic A/S udvikler, producerer og markedsfører svejsemaskiner og tilhørende produkter til svejsebranchen. Migatronic har opnået en markedsposition som et af Europas førende varemærker med en årlig produktion på ca. 15.000 svejsemaskiner. Migatronic markedsføres worldwide i mere end 40 lande og har egne datterselskaber på 10 europæiske markeder samt i Indien og Kina. Migatronic beskæftiger godt 300 medarbejdere og har en årlig omsætning på ca.
DKK 315 mio. (2017).Læs mere om virksomheden på www.migatronic.com

Sådan ansøger du

Ansøg med e-mail adresse



Kontaktinformation
Migatronic A/S
Aggersundvej 33
9690 Fjerritslev

Send til en kollega

0.211