Salgschef eller Sælger med potentiale til Salgschef

Til markedsledende leverandør af komponenter og systemløsninger indenfor kabelbeskyttelse og gennemføringer
Oprettet
Ansøgningsfrist
1. september 2018
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Alle regioner

Stillingen
Med reference til den administrerende direktør og i tæt samarbejde den øvrige del af ledergruppen, får du en væsentlig rolle i forhold til den videre udvikling af Bagger-Nielsen’s salg.

Du kommer til at have en nøglerolle i udvikling og eksekveringen af den ambitiøse afsætnings- og vækstplan for Bagger-Nielsen.

Du kommer til at arbejde med såvel salgsplanlægningen som det udførende salg. Ansvaret for omsætning- og indtjeningsmål på udvalgte områder, vil også være dit – ligesom du er ansvarlig for udvikling af det øvrige salgsteam.

Jobbet er udfordrende, og kræver en god grundlæggende faglig el-teknisk eller maskinteknisk indsigt, som sætter dig i stand til selvstændigt at tage dialogen med såvel nuværende som nye kunder. Gode kollegaer vil give dig den fornødne sparring, i forhold til at få den helt dybe forståelse af vore produkter og løsninger.

For den rette kandidat, giver stillingen mulighed for at deltage i udfoldelsen af den vækstplan der er lagt for virksomheden. Stillingen omfatter bl.a.:

  • Overordnet ansvar for salg og salgsteamets udvikling
  • Udarbejdelse af salgsstrategi og budgetter
  • Ansvar for realisering af omsætnings- og indtjeningsmål for virksomheden
  • Opsøgende salg i relation til eksisterende og især nye kunder
  • Deltagelse i strategiske kunde- og partnersamarbejder
  • Løbende salgsrapportering og opfølgning
  • Tæt samarbejde med kunder og partnere, samt tværorganisatorisk i virksomheden

Som følge af det tætte samarbejde du vil få med teamet i Bagger-Nielsen, herunder direktøren og den nuværende freelance salgsleder, er der behov for, at du arbejder med udgangspunkt på kontoret i Ølstykke. Vores forventning er derfor, at du bor i nærområdet, eller i en rimelig transportafstand. Rejseaktivitet i forhold til kunder og samarbejdspartnere i ind- og udlandet er en del af jobbet.

Vi forventer

Du er en ægte ildsjæl, der kan dit salgshåndværk indenfor teknisk salg, og som trives blandt kunderne. Du har sandsynligvis en teknisk baggrund som elektriker, maskiningeniør, erfaren maskintekniker eller tilsvarende, som giver dig en stærk forståelse for tekniske løsninger.

Du tænder på at ’vinde markedet’ og nå mål, men ved samtidigt, at de gode og vedvarende kunderelationer, opnås gennem faglighed og troværdighed i samspillet med kunden. Du er god til at samarbejde og mestrer det at finde det fælles kompromis i situationen, til gavn for både kunderne og Bagger-Nielsen. Du tænker muligheder fremfor begrænsninger.

 Vores forventninger er, at:

Du er eller har lyst til at blive salgschef
Du kan motivere andre til at skabe resultater
Du har solid dokumenteret erfaring med opsøgende salg på B2B-markedet, indenfor tekniske maskiner, anlæg og systemløsninger.
Du har lyst til at indgå i en mindre organisation, hvor synligheden og indflydelsen er stor
Du er opsøgende, tillidsvækkende, og kan åbne dørene på de rigtige niveauer
Du har indgående kendskab til udarbejdelse af tilbud, herunder teknisk specifikation
Du har indgående kendskab til salgs- og pipelinestyring
Du, udover dansk, også kan begå dig på engelsk, i både skrift og tale
Vi tilbyder dig

Du bliver en meget vigtig del af Bagger-Nielsen’s udvikling i tæt samspil virksomhedens øvrige medarbejdere og ledelse. Bagger-Nielsen er parat til at satse på dig, hvis du er gjort af det rette stof, og har potentialet til at udvikle dig sammen med virksomheden. Vi tilbyder:

  • Ansættelse hos en af de førende virksomheder i branchen
  • Ansvaret for et salgsteam
  • Spændende faglige udfordringer
  • Målrettet uddannelse i forhold til salgschefrollen
  • Godt kollegialt sammenhold og en uformel omgangsform
  • Gode karrieremæssige udviklingsmuligheder
  • En konkurrencedygtig løn inkl. resultatlønsaftale
  • Pensionsordning

Sådan ansøger du

Ansøgning:

Er du interesseret i at søge denne spændende stilling, skal du sende din ansøgning mærket ”salgschef”, CV samt relevante bilag pr. mail til adm. direktør Rikke Bagger-Nielsen Houmann på: rikke@bagger-nielsen.dk ”

Der er ikke udløb på stillingsopslaget, da vi behandler ansøgningerne løbende, og du må derfor meget gerne sende din ansøgning allerede i dag.

Bagger-Nielsen er beliggende i Ølstykke på Sjælland  - du kan læse meget mere på www.bagger-nielsen.dk

Se mere her
https://www.jobindex.dk/jobannonce/295383/salgschef-eller-saelger-med-potentiale-til-salgschef

 



Ansøg på hjemmeside



Arbejdssted
Svalehøjvej 10
3650 Ølstykke
Kontaktinformation
Bagger-Nielsen ApS
Svalehøjvej 10
3650 Ølstykke
Bagger-Nielsen ApS

Rikke Bagger-Nielsen Houmann
Telefon: +45 70207633
Fax: +45 7020 7603


Se hjemmeside
Se flere job
Se hele profilen

Send til en kollega

0.161