23948sdkhjf
JKS Viborg

HOLMRIS B8 i Bjerringbro søger CNC-operatør til fast nathold

Har du CNC-erfaring, og brænder du for at arbejde med forskellige maskiner inden for træbearbejdning? Har du erfaring fra møbelindustrien, og trives du med faglige udfordringer? Så har vi jobbet til dig.
Oprettet
Ansøgningsfrist
28. december 2018
Forventet start
1. januar 2019
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Viborg Kommune > Midtjylland

Du vil blive en del af vores velfungerende produktionsteam, som i alt tæller 80 dygtige og kvalitetsbevidste medarbejdere, hvoraf teamet på nathold udgør 10-11.

Om jobbet
Som CNC-operatør vil dine arbejdsopgaver være betjening af tre forskellige CNC-maskiner, både helt nye og ældre, af mærkerne Homag og IMA.

Mere specifikt vil du arbejde med:

  • Omstilling af maskiner
  • Programmering og indkøring af emner i seriestørrelse 1 til 50 stk.
  • Efterbearbejdning af emner, herunder sikling og visuel finish
  • Kvalitetskontrol 


Om dig
Om du er uddannet møbelsnedker, maskinsnedker eller industritekniker er ikke afgørende, blot du har solid CNC-erfaring fra lignende stilling og gerne kendskab til møbel- eller træindustrien.

Derudover vil det være en fordel, hvis du har:

  • Erfaring med programmering af Homag, IMA
  • Brancheerfaring inden for møbel- eller træindustrien
  • God tegningsforståelse
  • Kendskab til IT på brugerniveau
  • Truckcertifikat
  • Et flydende dansk sprog (krav) 


Som person er du engageret og imødekommende, og du har gode samarbejdsevner. Du har en organiseret, systematisk og struktureret tilgang til dine arbejdsopgaver med fokus på den gode kvalitet.

Du er selvstændig, ansvarsbevidst og fleksibel i forhold til dine arbejdsopgaver.

Du har kritisk sans, og den gode kvalitet er naturlig for dig. Du har gerne erfaring fra lignende stilling.
Det er vigtigt, at dine tekniske evner og dit kvalitetsfokus matcher kravene i jobbet.

Vi tilbyder
En stilling på fast 4-dages nathold med arbejdstider mandag-torsdag kl. 21:00 – 06:45. Du vil blive en del af en kvalitetsorienteret og værdibaseret virksomhed med en flad organisation og en uformel omgangstone. Du vil få indsigt i forskellige typer af maskiner.
Din base vil være i et moderne domicil i Bjerringbro med adgang til kantinefaciliteter. Der tilbydes sundhedsordning samt løn efter erfaring og kvalifikationer. Ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.

Om HOLMRIS B8
HOLMRIS B8 er historien om flere generationers ønske om at skabe godt møbelhåndværk og smukt design. Men det er også historien om én af Danmarks hurtigst voksende møbelsucceser.

HOLMRIS B8’s mission er at tilbyde markedets bedste indretningsløsninger og være en innovativ samarbejdspartner. Både i Danmark og internationalt.
Dette gøres ved at kombinere passion for indretning med kvalitetsmøbler fra egne fabrikker og det bedste fra udvalgte producenter.

Der udvikles løbende innovative og toneangivende løsninger sammen med de dygtigste fagfolk i branchen, og med et fleksibelt produktionsapparat i ryggen kan der designes, produceres og leveres kompromisløse og kundetilpassede løsninger. Løsninger, der forener traditionelt dansk design med ny teknologi og skaber rum til mennesker.

Læs mere om virksomheden på: https://www.holmrisb8.com/da/

Sådan ansøger du

JKS CAREER er ansvarlig for rekrutteringsprocessen, og er du interesseret i at søge denne spændende stilling, bedes du sende din ansøgning, CV samt relevante bilag via Søg stillingen nedenfor.

Ansættelse sker hurtigst muligt, og vi indkalder løbende relevante kandidater, så vi opfordrer interesserede kandidater til at søge snarest muligt.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Jens Knudsen på telefon: 30 85 12 85.

Vi ser frem til at høre fra dig.



Ansøg på hjemmeside



Kontaktinformation
JKS Viborg
Jernbanegade 1
8800 Viborg

Send til en kollega

0.137