23948sdkhjf

Dygtig og dedikeret kunde- og personalekonsulent søges til jks i hirtshals

Oprettet
Region
Danmark
Vil du med på branchens bedste hold?

 

Vi har forrygende travlt og søger derfor yderligere en personalekonsulent til vores Staffing Team i Hirtshals, som servicerer en lang række store og små virksomheder med danske såvel som udenlandske medarbejdere.  

 

Der er tale om en fast stilling, og du bliver en del af et engageret team, som tæller to kompetente og erfarne konsulenter. Derudover er der tilknyttet rekrutteringskonsulenter fra vores JKS Career Team. Sidst men ikke mindst samarbejder vi med vores kollegaer i Tyskland, Norge og Sverige. 

 

JKS er Danmarks største vikar- og rekrutteringsbureau, og vi tilbyder et spændende og udfordrende job på en meget dynamisk arbejdsplads med positive kollegaer, loyale kunder og tilfredse medarbejdere. Der er altid sparring at hente overalt i organisationen, og du har ekspertisen lige ved hånden, hvis du får brug for det. JKS er præget af en åben og hjælpsom kultur, hvor vi står sammen og bakker op om hinanden. 

 

Jobbeskrivelse: 

Du bliver en vigtig del af vores Staffing Team, som løbende modtager ordrer fra vores mange kunder. Din primære arbejdsopgave bliver at sikre et optimalt match mellem kandidat og kunde. Det er vigtigt, at du gennem tæt samarbejde skaber en god og respektfuld dialog såvel med kandidater som kunder for dermed at sikre levering af høj kvalitet. 

 

 

Arbejdsopgaver: 

  • Modtage og håndtere ordrer via telefon og mail
  • Afholde samtaler med potentielle vikarer samt indhente referencer
  • Opdatering af vores databaser
  • Udarbejdelse af stillingsannoncer
  • Pleje og vedligeholde eksisterende kunder

 

Kandidatprofil: 

Det er ikke så afgørende, hvilken baggrund du har, men vi forventer, at du har erfaring med kunder og er en god menneskekender.  

 

Du tænker og arbejder selvstændigt, men trives med løbende koordinering med dit team. Du arbejder effektivt og målrettet - og du giver ikke op i jagten på den rette kandidat til opgaven. 

 

Din vilje, dit engagement og din positive indstilling gælder både overfor kunder, medarbejdere og kollegaer. Du er proaktiv og løsningsorienteret af natur og trives med konkurrence og målsætninger, som ligger i den høje ende i forhold til branchen.  

 

Troværdighed, ærlighed, oprigtighed og vedholdenhed hører til dine personlige værdier. 

 

Dine kvalifikationer: 

  • Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale
  • Rutineret IT-bruger, herunder Microsoft Office
  • Kendskab til Navision en fordel, men ikke et krav
  • Du trives med at arbejde selvstændigt under ansvar
  • Du har evnen til målrettet at løse og lukke en opgave
  • Du kan bevare overblikket, også når tingene går rigtig stærkt 

 

JKS tilbyder: 

Et spændende og udfordrende job med masser af ansvar og udvikling for den, der kan og vil. 

 

Du tilbydes faglig og personlig udvikling i en dynamisk organisation med en flad struktur, hvor stolthed, tillid og ansvar går hånd i hånd. 

 

Du får en bred kontaktflade på tværs af virksomheden, hvor der altid er mulighed for faglig sparring med kompetente kolleger. 

 

Vi tilbyder en attraktiv lønpakke, hvor der tages udgangspunkt i dine kvalifikationer. 

 

Tiltrædelse: 

Hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette. 

 

Kontakt: 

Vi indkalder relevante kandidater til samtaler løbende, så vi opfordrer interesserede kandidater til at søge snarest muligt. 

 

Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Anette Isaksen på tlf. 61 630 725 eller via mail



Vil du automatisk i betragtning til andre lignende stillinger?
Opret dit cv på jks.dk/cv . Så kontakter vi dig, når der er relevante jobs, der passer til dine kvalifikationer og ønsker. Det er nemt, gratis og uforpligtende.

Vi behandler ansøgninger løbende og stillinger kan derfor blive besat inden ansøgningsfristens udløb.

Sådan ansøger du

Ansøg på hjemmeside



Kontaktinformation
JKS a/s
Rødkløvervej 2
6950 Ringkøbíng
JKS A/S

JKS a/s
Telefon: +45 70150750


Se hjemmeside
Se flere job
Se hele profilen

Send til en kollega

0.386