23948sdkhjf
JKS Ringkøbing

VP, Technology - Global Castings A/S

Med reference til den globale COO søges en erfaren og dedikeret VP til GC Technology til styrkelse af udviklingsteamet.
Oprettet
Ansøgningsfrist
11. februar 2019
Forventet start
1. marts 2019
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Ringkøbing-Skjern Kommune > Midtjylland

Du bliver ansvarlig for et særdeles kompetent udviklingsteam af 20 medarbejdere, som sikrer de mest innovative løsninger til virksomhedens kunder.
Du vil blive en vigtig spiller i at sikre udvikling og fastholdelse af Global Castings’ markedsposition fremadrettet.

Du står i spidsen for teknologiudvikling og standardisering, som understøtter kundernes løsninger - kombineret med al den viden og knowhow, der findes i Global Castings A/S. Du arbejder naturligvis på tværs af organisationen såvel nationalt som internationalt, og du tænker teknologien ind gennem hele forsyningskæden, herunder forbedringer og optimeringer generelt.

Der er tale om en nøglerolle med ansvar for Engineering globalt, hvor du skal sikre og udstikke retningen for de fremtidige design- og konstruktionsprocesser. Herudover vil du endvidere være hovedansvarlig for langsigtet teknologisk strategisk udvikling. Positionen har naturligvis stor bevågenhed, men også mange snitflader på tværs af koncernen. Medarbejderne i teamet er primært lokaliseret i Danmark, Tyskland og Kina.

Dine primære ansvarsområder bliver bl.a. at:

  • Udvikle, optimere og effektivisere GC Technology (Casting, Machining, Surface Treatment & Assembly)
  • Styre værktøjsomkostninger samt budgetter
  • Styre kostoptimering og procesdesign på tværs af de fem fabrikker
  • Være teknisk sparringspartner med kundernes R&D
  • Lede og motivere hele det tekniske team
  • Sikre et optimalt samarbejde med KAM-funktionen og projektledere med henblik på hurtig og korrekt introduktion af nye emner
  • Arbejde tæt sammen med fabriksledelsen for at sikre løbende optimering 


Din faglige profil

Du er en teknisk funderet leder med en uddannelsesmæssig baggrund som maskiningeniør, maskinmester eller tilsvarende – og det er en fordel med en kommerciel overbygning uden dette dog er et krav. Du kommer med erfaring fra vindindustrien eller fra relevante underleverandører hertil. Du sidder formentlig allerede i dag i en ledelsesrolle inden for Engineering, men ønsker et større ansvar kombineret med større indflydelse i en virksomhed, som til stadighed arbejder med at udvide markedsandele. Derudover vil det være en fordel med indsigt i og/eller en god forståelse af HSE samt minimering af kvalitetsmæssige problemstillinger i forbindelse med konstruktion/design.

Du er strategisk og analytisk stærk - også på tværs af forskellige kulturer. Du er struktureret, har økonomisk indsigt og er selvstændig, men forstår betydningen af godt og effektivt teamwork. Du behersker som minimum engelsk og dansk i skrift og tale, og du har kendskab til ERP-systemer og 3D-tegneprogrammer.

Om Global Castings A/S
Global Castings er førende leverandør af støbte emner til vindmølleindustrien. Virksomheden er specialiseret i serieproduktion af færdigstøbte produkter til on- og offshore. Produktionen inkluderer støbning, bearbejdning, overfladebehandling samt montage. Global Castings har med sine tre støberier og tre maskinfabrikker i Europa og Kina et ideelt setup til at betjene kunder worldwide.

Global Castings udvikler nye koncepter og teknologier til fordel for vores kunder samt miljøet og bidrager til en høj vækst i vindenergisektoren.

Læs mere om virksomheden her: www.globalcastings.com/site/dak

Sådan ansøger du

Ansøgning
Stillingen ønskes besat snarest muligt.
Du bedes sende din motiverede ansøgning og dit CV via søg stillingen nedenfor.
Du gøres opmærksom på, at vi løbende indkalder kandidater til samtale, så du bør søge snarest muligt.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte direktør hos JKS CAREER Michael Rosenhøj Pedersen på telefon + 45 6163 0780.



Ansøg på hjemmeside



Kontaktinformation
JKS Ringkøbing
Rødkløvervej 2
6950 Ringkøbing

Send til en kollega

0.109