23948sdkhjf
BILA A/S

Software Engineer til BILA Sønderborg

Er du en haj til PLC-programmering? Vil du arbejde med robotter og de sidste nye automatiseringsløsninger? BILA vækster, og vi har mange spændende og udfordrende projekter i pipeline. Derfor søger vi en eller flere erfarne programmører til en unik og udfordrende jobmulighed, hvor du kommer til at arbejde med nogle af de mest innovative automationsløsninger.
Oprettet
Ansøgningsfrist
17. februar 2019
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Sønderborg Kommune > Syddanmark

Om stillingen og afdelingen
Du kommer til at arbejde med projekter, der spænder fra enkle palleteringsopgaver til komplekse anlæg med flere PLC-systemer, servosystemer, vision og robotter. Alt sammen med det formål at udvikle de mest optimale produktionsløsninger til vores kunder. Du arbejder tværfagligt i dit projektteam, der består af programmører, konstruktører, projektmontører og din projektleder. I større komplekse projekter vil der være tilknyttet flere PLC / robotprogrammører. Stillingen er placeret i Sønderborg, mens du organisatorisk er en del af Software. Her ligger hovedafdelingen, bestående af 25 dygtige kollegaer, på Mors. Alle dine nye kollegaer står klar til at tage godt imod dig og give dig en grundig oplæring. Sønderborg kontoret, hvorfra du vil have din daglige tilknytning består i dag af 5 kollegaer - men flere er på vej.

Opgaver og ansvarsområder

  • Deltagelse i hele projektforløbet fra udvikling til indkøring hos kunden
  • Sparring og vidensdeling med projektteamet angående specifikation i udviklingsfasen
  • Programmering af robot og PLC
  • Indkøring og test af anlægget på BILA's hovedkontor, samt ude hos kunden


Faglige kvalifikationer

  • Erfaring med programmering af Siemens, Omron og Allen Bradley PLC systemer
  • Forståelse for automatiske systemer
  • Kendskab til kommunikationsnetværk herunder Profibus, Profinet, Ethernet/IP og EtherCat
  • Mekanisk forståelse og lyst til at arbejde med robotter
  • Flydende dansk i skrift og tale er et krav, tysk er en fordel
  • Gode engelskkundskaber i skrift og tale er nødvendigt


Din profil
Da størstedelen af vores projekter er specialmaskiner, kræver stillingen, at du er nytænkende og kan finde løsninger, hvor andre ser begrænsninger. Det er ikke et krav, at du har erfaring med robotprogrammering. Du kan også være en dygtig PLC-programmør, der er klar til nye udfordringer og gerne vil prøve kræfter med robotter. Uanset din baggrund, så sørger vi for den nødvendige oplæring gennem vores interne uddannelsesforløb. Dine opgaver kræver, at du arbejder struktureret og selvstændigt, og selvom du allerede er dygtig inden for dit felt, så er du altid villig til at lære nyt.

Vi lægger vægt på at du

  • Er 100% engageret og ansvarsbevidst
  • Kan bevare overblikket og fokus i store projekter samt prioritere din egen tid
  • Er en dygtig teamplayer, men samtidig kan arbejde selvstændigt
  • Er fleksibel
  • Har godt humør, stor vilje og lyst til udfordringer
  • Altid opleves professionel, behagelig og løsningsorienteret af kunder og kollegaer

Vi tilbyder dig
BILA er en dynamisk arbejdsplads med en uformel omgangstone. Du vil i din oplæringsperiode få tilknyttet en erfaren og dygtig faglig mentor, til at sætte turbo på din udvikling. Stillingen placeret i vores Sønderborg afdeling, og din daglig leder vil være Site Manager Flemming Nissen tlf: 9244 1982 og mens din faglig leder er Head of Software Michael Mossing, som til daglig er tilknyttet hovedetkontoret på Mors. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte dem begge.

Sådan ansøger du

Søg stillingen ved at trykke på knappen "Ansøg på hjemmeside" 

Kontakt
Michael Mossing
Head of Software
+45 29 11 65 15

Om BILA A/S
BILA A/S er et dansk professionelt projekthus grundlagt i 1988. Vi samarbejder med vores kunder omkring produktionsoptimering gennem automatiseringsløsninger, typisk ved hjælp af industrirobotter. Vi er i 2016 blevet eneforhandler af robotmærket Universal Robots i Danmark, og vi har været eneforhandler af Kawasaki i Skandinavien siden 1998. Løsningerne dækker over alt fra simpel automatisering til optimering af hele produktionslinjer. Alle kompetencer er samlet hos BILA A/S og omfatter rådgivning, konstruktion, udvikling, implementering og efterfølgende servicering af automatiseringsanlæg. Vi har vores eget værksted, hvor vi udvikler og tester specialværktøj til robotanlæggene. BILA beskæftiger ca. 350 engagerede medarbejdere fordelt på forskellige adresser i Danmark samt adresser i Norge og Sverige



Ansøg på hjemmeside



Kontaktinformation
BILA A/S
Alsion 2
6400 Sønderborg

Send til en kollega

0.135