23948sdkhjf

IT-Koordinator til RIAS A/S

Brænder du for drift, support og sikkerhed af IT og har du forudsætningerne for at udvikle og styrke vores IT-drift og sikkerhed yderligere, så er du måske vores nye kollega?
Oprettet
Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
1. juni 2019
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Roskilde Kommune > Sjælland

Om stillingen
Du vil, som IT-Koordinator med reference til vores økonomichef, blive ansvarlig for den daglige drift og samarbejdet med koncernens IT-funktion. Du skal være med til at styrke og udvikle vores interne IT-drift og sikkerhed gennem en målrettet og struktureret indsats. Derudover vil du være ansvarlig for indkøb og administration af nye services som IT-udstyr og software.

Dine primære arbejdsopgaver bliver bl.a.:
• AD vedligeholdelse
• Assistere medarbejderne med løsning af IT-problemer
• Styre og validere IT-projekter i samarbejde med ledelsen
• Være ansvarlig for IT-sikkerheden
• Telefoniansvarlig

Vi lægger vægt på, at du har erfaring med og trives med projektarbejde, da vi i koncernen vil stå overfor en række projekter, hvori IT er en væsentlig faktor. Det er derfor vigtigt at du kan organisere og lede dine egne opgaver, overholde deadlines samt følge opgaver helt til dørs. Herunder er det ligeledes vigtigt, at du er god til at kommunikere både internt og eksternt.

Der vil være enkelte rejsedage til Tyskland ligesom det forventes, at du ca. hver 14. dag supporterer vores kolleger på vores lokation i Randers.

Om dig
Vi har brug for en omstillingsparat og selvstændig kollega, der har lyst til at have et stort ansvar, og som har et solidt fagligt fundament. Din uddan-nelsesmæssige baggrund er ikke det afgørende, men vi forventer, at du har erfaring fra en lignende stilling, er udviklingsorienteret samt følger nysgerrigt med i den teknologiske udvikling.

Vi lægger endvidere vægt på, at du:
• har erfaring med drift af netværk herunder trådløst netværk, konfiguration af firewall, VPN, router og switch
• har erfaring med Windows server herunder Active, Directory, Group policy, Exchange, terminal samt back-up og antivirus. Hvis du har erfaring med SAP, er det et stort plus, men ikke et krav
• har erfaring med AD scripts samt let programmering i Office-pakken
• behersker et godt engelsk og gerne tysk.

Der kan være mange veje til jobbet. Det afgørende er, at du har lyst til at indgå i et tæt samarbejde med dygtige og ambitiøse kolleger og har gerne erfaring med større koncern IT-løsninger.

Vi tilbyder dig:
• Et spændende og afvekslende job blandt gode kollegaer i en sund og ekspanderende virksomhed
• Gode arbejdsforhold, hvor et åbent og godt arbejdsmiljø sættes i højsædet
• God løn efter kvalifikationer, pensionsordning og sundhedsforsikring
• Kantineordning, personale- og kunstforening

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

RIAS A/S er en succesfuld børsnoteret virksomhed, der i gennem sit tilhørsforhold til den verdensomspændende thyssenkrupp koncern har en førende position inden for salg, forarbejdning og distribution af forskellige former for plast og aluminium i Skandinavien. RIAS hovedkvarter er beliggende i Roskilde med afdelinger i Randers og Stockholm.

Sådan ansøger du

Kan du se dig selv i ovenstående stilling og har du lyst til at blive en del af RIAS, så send din ansøgning og CV til os på e-mail hr@rias.dk hurtigst muligt og inden den 26. april 2019.

Indkomne ansøgninger behandles løbende, og vi ansætter, så snart vi har fundet den rigtige.

Vi glæder os til at høre fra dig.






Kontaktinformation
RIAS A/S
Industrivej 11
4000 Roskilde
Rias A/S

Allan Bachmann
Telefon: +45 46 77 00 63


Se hjemmeside
Se flere job
Se hele profilen

Send til en kollega

0.115