23948sdkhjf

Logistikkoordinator med eksporterfaring

Er du teamplayer med solid eksporterfaring, og har du evnen og viljen til at udvikle dig i en vækstorienteret international organisation, så har vi stillingen til dig!
Oprettet
Ansøgningsfrist
20. august 2019
Forventet start
1. oktober 2019
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Odense Kommune > Syddanmark

Som koordinator i shippingafdelingen bliver du den primære kontaktperson for flere af koncernens salgsselskaber. Du fungerer som sparringspartner for salgsorganisationerne og bidrager med dine eksportkompetencer ved konkrete kundecases.

Ansvarsområder:
Du bliver ansvarlig for den daglige koordinering af alle forsendelser til de lande, som hører under dit ansvarsområde og dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • Løbende kontakt til transportører
  • Booking af forsendelser og afhentning af materiale
  • Udarbejdelse af eksport- og forsendelsesdokumenter efter gældende forskrifter
  • Tilsikre rettidig leverance af varer
  • Reklamationshåndtering

Vi har kunder og leverandører i hele verden og kommunikerer derfor med forskellige nationaliteter. Ligeledes har vi et tæt samarbejde med vores interne kunder, som i en stor grad består af vores salgskontorer samt vores kolleger i forsendelsesområdet.

Profil:
Du har en relevant uddannelse indenfor spedition eller logistik med solid eksportbaggrund samt erfaring med udarbejdelse af dokumenter og procedurer - herunder også eksport til 3. lande. Har du kendskab til import og fortoldning, vil det være en yderligere fordel.

Du har gode kommunikationsevner og opbygger naturligt relationer i dit daglige arbejde. Du trives i en international atmosfære og kommunikerer ubesværet på engelsk samt gerne på tysk og skandinavisk.

Som person arbejder du struktureret med fokus på detaljen. Du er teamplayer og har en serviceorienteret profil med fokus på at skabe værdi for kunden. Du er nysgerrig af natur og besidder en logisk tankegang.

Du evner at arbejde selvstændigt med dit ansvarsområde og tager gerne initiativer samt bidrager til, at et allerede velfungerende team udvikles via optimering af processer og procedurer samt andre løbende forbedringer.

Det vil være en klar fordel, hvis du har kendskab til SAP eller et andet ERP-system, idet god systemforståelse er afgørende. Gode MS Office-kompetencer vil ligeledes være en fordel.

Vi tilbyder:
En spændende fuldtidsstilling med mange og alsidige udfordringer samt gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Beslutningsvejene er korte, og der er fokus på løbende udvikling og optimering. Vi lægger vægt på intern uddannelse, et godt arbejdsmiljø i lyse og venlige omgivelser med en positiv og uformel omgangstone. Du bliver en del af et dynamisk team, som lykkes ved samarbejde. Du vil få en stor intern og ekstern berøringsflade med såvel nationale som internationale transportører og leverandører.

 

Alumeco A/S er en særdeles velkonsolideret, international koncern med hovedkontor i Odense og datterselskaber i Europa, Nordamerika og Kina. Vi leverer aluminium, kobber og messing til den metalforbrugende industri og er førende på markedet. Vi beskæftiger ca. 1000 engagerede og fremtidsorienterede medarbejdere. Nøglebegreberne i vores værdigrundlag er købmandskab, kundefokus og dedikation, som karakteriserer vores daglige arbejde. Læs mere om os på www.alumeco.dk.

Sådan ansøger du

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Logistics Manager, Maiken Jørgensen på tlf. 63128810. Da vi indkalder til samtaler løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV snarest muligt og senest den 20.08.2019.



Søg job



Arbejdssted
Næsbyvej 26
5000 Odense C
Kontaktinformation
Alumeco A/S
Næsbyvej 26
5000 Odense C
Alumeco A/S

HR Afdeling
Telefon: 66178117
Fax: 66145871


Se hjemmeside
Se flere job
Se hele profilen

Send til en kollega

0.12