23948sdkhjf
true

Reparatør til mekanisk fejlfinding til weekendhold

ar du solid erfaring med mekanisk fejlfinding på industrimaskiner og anlæg, og har du lyst til at indgå i et team, hvor samarbejde og sikkerhed er en del af hverdagen? Så er det dig, vi søger til et selvstændigt job som reparatør til JELD-WENs weekendhold.
Oprettet
Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Herning Kommune > Midtjylland

På vegne af JELD-WEN SWEDOOR i Herning søger vi omgående en dygtig mekanisk reparatør til virksomhedens vedligeholdelsesafdeling. Fabrikken i Herning varetager produktion af indvendige døre og karme af høj kvalitet. Der er tale om en fastansættelse til weekendhold, og der må forventes vagtordning ca. 1 weekend månedligt. Grundet vagtordning skal din bopæl ligge inden for en radius af 30 km fra virksomheden. 

Virksomhedens vedligeholdelsesafdeling står for alt vedligehold og servicering af hele fabrikkens anlæg. Herudover foretager afdelingen fejlfinding og reparation. 

Arbejdstiderne er:

  • Fredag fra kl. 17.00 til lørdag kl. 05.00
  • Søndag fra kl. 16.20 til mandag kl. 05.00.

Om dig
Du skal kunne overskue større komplekse anlæg og have en systematisk og analytisk tilgang til dine arbejdsopgaver. Arbejdsopgaverne vil primært være af mekanisk karakter. Dog ønsker vi, at den rette kandidat også har kendskab til eller erfaring med el-tekniske udfordringer - og ønsker at dygtiggøre sig inden for dette område. 

Vi forestiller os, at du har en baggrund som elektriker, automatikmekaniker, maskinarbejder, automekaniker eller lignende og har erfaring med mekanisk service, reparation og vedligehold. Har du el-teknisk forståelse samt kendskab til træindustrien, vil det være en fordel.

Du ser dig selv som meget serviceminded og imødekommende, da du arbejder for dine kollegaer i resten af virksomheden. Du forstår din rolle i virksomheden, og du kender til vigtigheden i det arbejde, som du udfører. Du yder altid en engageret indsats, og du er vant til at arbejde selvstændigt. 

JELD-WEN tilbyder

  • Et selvstændigt job, som er varieret og alsidigt
  • Stor frihed under ansvar
  • Fokus på videreuddannelse
  • Løn efter kvalifikationer, pension og sundhedsforsikring

Om JELD-WEN
JELD-WEN er en af de førende globale producenter af vinduer, døre og behandlede kompositplader og -paneler. Virksomheden opererer i mere end 20 lande med 3,5 milliarder dollars i indtægter. JELD-WENs fulde spænd af produkter har opnået adskillige priser og påtegninger for pålidelighed, innovation og ekspertise. Derudover bidrager JELD-WEN med løsninger, som giver exceptionel værdi for bygherrer, arkitekter og husejere i hele verden. I Skandinavien markedsføres JELD-WENs produkter under varemærket SWEDOOR. JELD-WEN ønsker at være branchens førende mht. miljøansvarlige metoder og produkter. 

JELD-WEN beskæftiger mere end 180 engagerede medarbejdere i Herning, hvoraf service- og vedligeholdelsesafdelingen består af 9 mand.

Vil du vide mere: www.swedoor.dk

Sådan ansøger du

Ansøgning og kontakt
JKS CAREER er varetager rekrutteringsprocessen for JELD-WEN, og er du interesseret i at søge denne spændende stilling, bedes du sende din ansøgning, CV samt relevante bilag via Søg stillingen nedenfor. 

Ansøg hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Anne Lenith på tlf.: +45 3085 1307. 

Første samtale vil blive afholdt hos JKS CAREER.



Søg job



Kontaktinformation
JKS Herning
Lillelundvej 10
7400 Herning

Send til en kollega

0.129