23948sdkhjf
true

Maskiningeniør til support og projektering på fjernvarme- og pumpeinstallationer

Vil du være med til at sikre forsyningen af fjernvarme? Kan du gennemskue hydrauliske problemstillinger? Og er du stærk til at projektere pumpe-, veksler- og ventilinstallationer i fjernvarmenettet?

Så er det måske dig, vi søger som vores nye projektmedarbejder til hele projektfasen fra idé til aflevering.
Oprettet
Ansøgningsfrist
8. marts 2021
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Odense Kommune > Syddanmark

Dine opgaver
Vi har de grønne briller på i omstillingen til fremtidens varmeproduktion. Og om ganske få år skal kullene helt væk, og nye produktionsformer skal træde i stedet. Det gælder blandt andet overskudsvarme på vores decentrale anlæg.

Derfor har vi brug for dig til at projektere på vores fjernvarmesystemer, varmecentraler, fjernvarmemanifold, højtryks transmissionsledninger og distributionsnet.

Du får en spændende og varieret hverdag. Og dine opgaver bliver blandt andet:

  • Anlægsændringer og tilpasninger på varmecentraler
  • Projektering af pumpestationer
  • Hydrauliske beregninger
  • Arbejde med fjernvarmevekslere, ventiler, pumper, hjælpeanlæg og rørinstallationer
  • Konstruktioner og instrumentering
  • Projektledelse

Der vil også være opgaver med driftssupport, ATEX og CE-mærkning, projektering af mindre maskintekniske projekter og dokumentation.

Du får en bred kontaktflade både internt og eksternt, hvor du skal deltage i driftsmøder. Og så skal du deltage i både af- og overlevering af projekterne til drift.

 Dit arbejde vil foregå i tæt samarbejde med vores distributions- og produktionsafdeling.

Lidt om dig
Vi forestiller os, at der står maskiningeniør eller lignende på dit CV, og at du kommer fra rådgivnings- eller forsyningsbranchen. Derudover ser vi gerne, at du har dokumenteret erfaring med projektledelse og med projektering inden for fjernvarmeforsyning; gerne med en projektlederuddannelse i baglommen.

Endelig er det vigtigt, at du er klædt på både fagligt og personligt til at varetage bygherrens interesser.

Vi tilbyder
Vi tilbyder til gengæld en både udfordrende og udviklende hverdag. Rækken af dygtige og hjælpsomme kolleger er lang. Og vi lægger vægt på et positivt og godt arbejdsmiljø.

Du bliver en vigtig del af vores afdeling for projekt og support, som gennemfører hovedparten af de større investerings- og vedligeholdelsesopgaver hos Fjernvarme Fyn.

Udover det faglige indhold får du adgang til attraktive goder som kantineordning, sundhedsforsikring og mulighed for at deltage i et bredt udvalg af sociale aktivitetsklubber.

Din base vil være i lyse og moderne omgivelser i vores hovedkontor på Havnegade, Odense.
 
Løn i forhold til kvalifikationer.

Sådan ansøger du

Vi hører gerne fra dig

Vi glæder os til at modtage din motiverede ansøgning med CV og relevante bilag. Den sender du via den grønne knap herunder.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Projekt & Support, Brian Knudsen, på telefon 27 87 53 74 eller på E-mail bk@fjernvarmefyn.dk.

Sidste frist for ansøgninger er mandag den 8. marts 2021 klokken 12:00.

Fjernvarme Fyn ejer de største kraftvarmeværker på Fyn, har knap 300 ansatte og er Danmarks 3. største varmeforsyning. Vi dækker cirka 97 % af varmebehovet i Odense og omegn svarende til mere end 90.000 boligenheder. Yderligere oplysninger om Fjernvarme Fyn kan findes på www.fjernvarmefyn.dk.



Søg job



Kontaktinformation
Fjernvarme Fyn
Havnegade 120
5000 Odense C.

Send til en kollega

0.11