23948sdkhjf
true

Mekanisk konstruktør til robotvirksomhed

Til udvidelse af vores konstruktionsafdeling søger vi engageret Mekanisk konstruktør til udvikling og konstruktion af kundetilpassede automationsløsninger til et bredt udvalg af brancher.
Oprettet
Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Jylland

Din profil
Med reference til vores tekniske chef varetager du udvikling og konstruktionen af specialmaskiner og avancerede robotløsninger. Du bliver involveret i alt fra udvikling af mindre maskiner til udfærdigelse af store produktionsanlæg med robotter.

Vi forventer at du har en god teknisk forståelse og har sans for hurtigt at finde løsninger på komplicerede problemstillinger.

Som person er du ansvarsbevidst, selvstændig og har gennemslagskraft, men det falder dig samtidigt naturligt at arbejde i et team. Du er god til at sætte dig ind i nye, komplicerede problemstillinger, er innovativ og ser muligheder frem for begrænsninger.

Du kan have en håndværksmæssig baggrund, med efterfølgende uddannelse til maskiningeniør, civilingeniør eller produktionsteknolog med speciale i konstruktion og har opnået min. 3-5 års erfaring som har givet dig en stærk teoretisk forståelse for mekanisk konstruktion af automationsløsninger, og avancerede robotløsninger.

Jobbet
Langt de fleste af vores projekter starter i salgsfasen med en kundespecifik problemstilling. Her er opgaven som mekanisk konstruktør, sammen med resten af teamet, at finde en løsning på problemstillingen, og tage den fra papiret eller tavlen, til 3D.

Når projektet er solgt, skal det foreslåede koncept tegnes i detaljer. Til sidst skal der udarbejdes produktionstegninger, samlingstegninger og styklister hvorefter det skal bestilles hos vores leverandører. Til dokumentationen skal der desuden udarbejdes illustrationer. Vi forventer at du er en aktiv del i alle dele af projektet og du kan derfor forvente en varieret hverdag. Har du lyst til en give en hånd med i værkstedet i travle perioder, er det en fordel.

Du vil få støtte fra vores tekniske eksperter indenfor mekanik, el, automation og software.

Du skal konstruere helt fra bunden, hvorfor det er væsentligt, at du kan gennemskue komplekse konstruktionsopgaver, og forudse eventuelle problemer, inden de opstår. Jobbet vil desuden indeholde opgaver såsom:

  • Konstruktion af avancerede specialmaskiner og automationsløsninger med robotter
  • Udarbejdelse af tegnings- og konstruktionsmateriale – Vi tegner i SolidWorks
  • Support og samarbejde med Salgsafdelingen
  • Leverandørkontakt
  • Teknologivalg
  • Erfaring med risikovurdering og CE-mærkning er en fordel.

Du er positiv, udadvendt og god til at opbygge relationer til kunder, samarbejdspartnere og kollegaer.

Hvis du er den rette profil, er din bopæl ikke afgørende, så kan du bo i hele DK. Der vil også være mulighed for at arbejde hjemmefra, når dette giver mening.

Vi tilbyder
Der er tale om et job, hvor du i høj grad er med til at udforme din hverdag, og hvor du dermed også er ansvarlig for dit eget arbejdsområde. Du bliver en del af en spændende innovativ virksomhed med en uformel kultur der er præget af korte kommandoveje og stor fleksibilitet. Samtidig styrkes dine muligheder for personlig og faglig udvikling af vores fortsættende vækststrategi.

Tiltrædelse:
Hurtigst muligt

Førende og ambitiøs virksomhed
LT Automation A/S er en af de mest nyskabende og innovative robotvirksomheder i Danmark - Det har også ført til, at vi har vundet DIRA Automatiseringspris sammen med Aalborg Universitetshospital Klinisk Biokemisk Afdeling. LT Automation A/S står for rådgivning, konstruktion, udvikling, implementering og efterfølgende servicering af robotanlæg. Vi har vores eget værksted, hvor vi udvikler og indkører robotanlæggene. Vi leverer primært håndteringsløsninger men har et bredt kundesegment, og leverer som nogle af de få i Danmark løsninger til den farmaceutiske branche såvel som hospitaler og laboratorier, hvorfor vores løsninger altid er af høj kvalitet.

Virksomheden ønsker at tiltrække, fastholde og udvikle medarbejdere, der kan sætte det højeste kompetenceniveau i branchen, og som tør sætte overlæggeren højt.

 

Sådan ansøger du

Vil du med på vinderholdet?
Sådan ansøger du…

Det vil glæde os at modtage din ansøgning via nedenstående link "Søg jobbet online". Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte adm. direktør Lasse Thomsen på 21 95 88 80.

Læs mere omkring LT Automation A/S på www.lt-automation.dk.

Alle henvendelser behandles fortroligt.



Søg job



Kontaktinformation
LT Automation A/S

LT Automation A/S
Fåborgvej 15A
9220 Aalborg Ø

Send til en kollega

0.189