Dygtig og selvstændig Indkøber/Product Manager - Værktøj

Aktieselskabet CARL CHRISTENSEN (CAC) er i en rivende udvikling, og vi søger derfor en Product Manager til vores indkøb- og produktafdeling.
Vi tilbyder en fuldtidsstilling på vores hovedkontor i Brabrand, hvor du selv kan være med til at præge din hverdag.
Du vil indgå i et dynamisk team med en uformel omgangstone, bestående af andre Product Managers, en indkøbsassistent, katalogmedarbejdere og en teamleder, og du vil komme til at arbejde tæt sammen med både logistik-, marketing- og salgsafdelingen.
Du vil blive ansvarlig for:
- Programopbygning og –udvikling af en del af vores værktøjssortiment
- Udvælgelse af leverandører i samarbejde med det øvrige team
- Prissætning
- Ad hoc henvendelser omkring produkter og tekniske forespørgsler fra au2parts afdelinger
Du skal påregne få dages rejseaktivitet om året, primært leverandørbesøg i Europa, samt messeaktiviteter.
Vi forventer, at du:
- er i stand til at have mange bolde i luften på samme tid, da du bliver en del af en hektisk hverdag
- udviser stort engagement og tager ejerskab for dine opgaver
- er serviceminded over for kunder og vores 42 au2parts afdelinger som dagligt supporteres
- er en dygtig forhandler, der kan sørge for, at vi lever op til vores mål om at have kvalitetsprodukter til konkurrencedygtige priser
- har gennemslagskraft
- har kendskab til værkstøjsbranchen
- er omstillingsparat
- arbejder struktureret
- kan arbejde med MS Excel og gerne kendskab til Navision og Targit
- kan begå dig på dansk og engelsk på forhandlingsniveau
- er evt. indkøber med teknisk flair
- er evt. uddannet mekaniker med forretningsforståelse
Bliv en del af en dansk virksomhed
Du bliver en del af virksomhed, der er danskejet, og som følger med udviklingen. I den forbindelse har vi netop investeret mere end 50 mio. kr. i et helt nyt lagersystem, AutoStore, så vi er klædt på til fremtiden og kan levere varer ud til vores kunder – hurtigt og effektivt.
CAC-koncernen er kendetegnet ved en række stærke værdier - troværdighed, agilitet, kvalitet og kundefokus. Vores organisation er uformel med gode kolleger og et inspirerende arbejdsmiljø. CAC tilbyder pensionsordning, sundhedsforsikring og gratis fitness.
Løn forhandles individuelt og efter kvalifikationer.