Automatikteknikere med lyst til nye faglige udfordringer

Brænder du for dit fag, og følger du med i den teknologiske udvikling og branchens behov for grønne og digitale kompetencer? Kan du forestille dig at skifte jobbet som automatiktekniker ud med et arbejdsliv, der byder på formidling, relationer og kollegial sparring med faget i centrum? Hvis ja, så er det dig, der skal være med til at uddanne den nye generation af automatikteknikere på TEC.
Automatikfaget er i rivende udvikling, og det kan vi også mærke på TEC. Vil du være med til at danne, uddanne og inspirere vores elever på Automatikuddannelsen. Der er mulighed for at undervise på grundforløbet, hovedforløbet samt efteruddannelsen. Dine kompetencer, erfaring og interesser er afgørende for, hvilket niveau du kommer til at undervise på.
Søg jobbet, selvom du ikke har arbejdet med undervisning før. Det vigtigste er, at du har en baggrund inden for faget, er nysgerrig efter at lære og at du trives i en omskiftelig hverdag med fokus på kontakt og relationer til andre mennesker.
Vi tager godt imod dig og sikrer, at du får hjælp og støtte fra erfarne kolleger. Din faglighed og erfaring værdsættes og bringes i spil, så snart du træder ind ad døren. Vi sørger for en opstartsplan, der passer til dig. Som en del af din kompetenceudvikling får du også en uddannelse i erhvervsrettet pædagogik på diplomniveau, som foregår i arbejdstiden.
Opgaver
Som faglærer på TEC underviser du vores nysgerrige, engagerede og ambitiøse elever, og du udvikler undervisningsmaterialer alene eller sammen med dit lærerteam. Det er også sammen med dit lærerteam, at du evaluerer og optimerer undervisningen og planlægger særlige faglige eller pædagogiske indsatsområder.
For at fastholde og udvikle et højt fagligt og pædagogisk niveau vil du også komme til at deltage i kolleganetværk og i faglig og pædagogisk efteruddannelse.
Profil
Vi forventer, at du:
- er uddannet automatiktekniker, maskinmester, automationsteknolog, ingeniør eller har tilsvarende dokumenterede kvalifikationer, der har relevans for automatikuddannelsen
- trives sammen med unge mennesker og vil inspirere dem til at gøre deres bedste
- har bred erfaring inden for faget og mere end fem års erhvervserfaring
- er empatisk og kan rumme forskellighed
- trives med at arbejde i team og med en varieret hverdag
- er udviklingsorienteret og trives i et arbejdsmiljø, hvor der ikke er langt fra idé til handling
- er en god kollega og bidrager med smil og godt humør
- er fortrolig med brugen af it
Vi tilbyder
På TEC tilbyder vi dig en arbejdsplads med gode rammer for et levende, innovativt og trygt lærings- og arbejdsmiljø. Vi er tilgængelige for hinanden i hverdagen og arbejder sammen om at levere læringsforløb, der tiltrækker, motiverer og fastholder vores kursister og elever.
Ansættelsesvilkår
Der er tale om fuldtidsstillinger på 37 timer om ugen. Vi ser frem til at byde dig velkommen så hurtigt som muligt.
Du ansættes på TEC med primært arbejdssted på skolen på Frederiksberg, som ligger ved Fasanvej Metrostation.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende regler for erhvervsskolelærere på tjenestemandslignende vilkår. Ansættelsen er betinget af, at du består den pædagogiske diplomuddannelse, som TEC betaler for efter ansættelsen.
Der er knyttet en attraktiv pensionsordning til stillingerne i overensstemmelse med statens overenskomster. Ligesom der er etableret en række favorable medarbejderaftaler og foreninger, der arrangerer sociale aktiviteter på tværs. TEC er en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Vil du vide mere?
På Job på TEC kan du lære os bedre at kende og høre vores undervisere på erhvervsuddannelserne fortælle om jobbet og deres motivation. Du er også meget velkommen til at kontakte Uddannelsesleder Gitte Clemmensen på 25453247 gac@tec.dk.