23948sdkhjf
true

Afdelingsleder til FTZ Aalborg

Hos FTZ er vi altid i bevægelse. Vi brænder for at udfordre, tænke nyt og gøre en forskel for vores kunder. Vores passion er vores brændstof og er afgørende for, at vi kan holde Danmark kørende. Det kræver værkstedskendskab og fremsynethed ned i mindste detalje. Det holder os i bevægelse. Hver dag.
Oprettet
Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Jylland
Søg job

Vil du være en del af den bevægelse? Har du flair for ledelse af medarbejdere og har du mod på et udfordrende lederjob? Brænder du for salg og har du et kommercielt mindset? Så lad os høre fra dig!

FTZ søger en visionær afdelingsleder, der kan styrke og videreudvikle vores Aalborg afdeling. Med reference til distriktschefen får du det overordnede budget- og resultatansvar og du bliver et vigtigt bindeled mellem salg og logistik.

Om FTZ Aalborg
Vores største fokus er vores kunder - kunden er og skal altid være i centrum og derfor samarbejder vi om dagens opgaver og udfordringer. Alle bidrager aktivt til bevægelsen ved at gøre en forskel, udfordre og være motiveret og blive involveret.

Udover at servicere afdelingens egne kunder er FTZ Aalborg forsyningscentral for de seks øvrige FTZ-afdelinger i distrikt Nordjylland, og dagligt leveres der varer herfra. Med leveringer fra Hobro til Thisted og op til Skagen servicerer vi et stort geografisk område.

Om jobbet
Du bliver leder for et stærkt team af 32 engagerede og dedikerede medarbejdere. Du leder gennem dine ledere. Du har succes og lykkes, når du formår at få dine ledere og medarbejdere til at involvere sig, og gå med dig.

Med struktur og retning sikrer du, at vores forretningsmæssige strategier omsættes til handling, så vi opnår de forventede mål og resultater. Dette i et stærkt samarbejde med dine to ledere – den stedfortrædende afdelingsleder, som er leder for ekspeditionen, og funktionslederen, som er leder for lager- og logistikafdelingen.

Du har en særlig opgave vedr. vores salgsindsatser og du skal bidrage aktivt til at sikre et højt serviceniveau til vores kunder – dette i et tæt samarbejde med vores salgskonsulenter.
Dine primære opgaver:

  • Ledelse, motivation og udvikling af medarbejdere
  • Deltagelse i salgsaktiviteter og kundearrangementer
  • Ansvarlig for at sikre en optimal drift af afdelingen, herunder også optimering og udvikling
  • Udarbejdelse af samt opfølgning på handlingsplaner, så de kontinuerligt understøtter opstillede mål og resultater
  • Rapportering af nøgletal
  • Implementering af udviklingsaktiviteter i tråd med FTZ’s strategi

Om dig
Du kender dig selv, og din ledelsesstil godt – og har tiltro til dine evner, også når der er modvind på vejen. Med din erfaring som leder formår du at balancere mellem at gå forrest med energi og gennemslagskraft – og samtidig være coachende, lyttende og empatisk. Du har opbygget solide kompetencer inden for drift og salg. Derudover forventer vi, at du

  • Har en motiverende og involverende ledelsesstil
  • Besidder en høj grad af empati, der sætter dig i stand til at udvikle langvarige samarbejdsrelationer
  • Har lysten til at indgå i et samspil med andre mennesker og være den opsøgende på relationen
  • I en hektisk hverdag er i stand til at bevare overblikket og kan kommunikere tydeligt
  • Har regnskabsforståelse, en god kommerciel ballast og er resultatorienteret
  • Er en habil IT-bruger og hurtig til at sætte dig ind i mange systemer

Du tilbydes

  • Gode kollegaer og en fri omgangstone i et spændende og fagligt miljø
  • Intern lederuddannelse
  • Løn efter kvalifikationer, pensions- og sundhedsordning

Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte distriktschef Niels-Jørgen Munk på 2161 3521 eller rekrutteringskonsulent Knud Herbert på 2795 7245.

 

Vi har service i blodet, kunderne i centrum, og vi er altid i bevægelse

Hos FTZ brænder vi for at tænke nyt og gøre en forskel for vores kunder. Vi kører forrest, fordi vi har garvede kolleger og unge ildsjæle bag rattet, og med service i blodet udvikler vi fremtidens bedste værksteder.

FTZ leverer meget mere end reservedele til tiden, hele tiden. Med reservedele i hånden og hånden på hjertet servicerer vi vores kunder med Danmarks største sortiment og stærkeste distributionsnetværk. Samtidig holder vi som markedsleder vores kunder opdateret på viden og uddannelse.

Fordelt på 50 afdelinger i Danmark og på Færøerne og med hovedkontor i Odense, er mere end 1.100 engagerede medarbejdere hver dag med til at give FTZ's kunder den bedste service i branchen.

FTZ omsætter årligt for mere end 2,5 milliarder og står bag kendte værkstedskæder som AutoMester, Din Bilpartner, Hella Service Partner, CarPeople og 100% Autotjek med flere.

Læs mere om FTZ på www.ftz.dk.

Sådan ansøger du

Det praktiske
Ansøgningsfrist er løbende og vi afholder samtaler løbende. Når vi har modtaget et passende rekrutteringsgrundlag, vil annoncen blive fjernet fra FTZ.dk/job og karriere.

Kandidater som bliver inviteret til 2. samtalerunde, skal være indstillet på at gennemføre en personprofil i dagene mellem 1. og 2. samtale. Du vil blive bedt om at præsentere referencer i processen. Tiltrædelse snarest muligt.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, som du bedes sende via linket "send ansøgning".


Søg job



Kontaktinformation
FTZ Autodele & Værktøj A/S - Aalborg

FTZ Autodele & Værktøj A/S - Aalborg
Håndværkervej 28
9000 Ålborg

Send til en kollega

0.094