Driftsleder til kraftvarmeværk
Er du den nye driftsleder for ARGOs kraftvarmeværk
ARGOs driftsleder på kraftvarmeværket går på pension; og derfor skal vi bruge en ny leder, der kan fortsætte arbejdet med at sikre driften i en verden, hvor energiforsyning og miljøkrav er vigtigere end nogensinde.
Det er afgørende, at du har lyst til at lede mennesker med forskellige uddannelsesbaggrunde, og udøve ledelse på afstand, idet driften er i gang døgnet rundt. Det er derfor en fordel, hvis du har erfaring og uddannelse indenfor ledelse.
Du vil blive ansvarlig for et vagthold bestående af syv maskinmester og syv driftsoperatører, hvoraf to altid vil dække vagten døgnet rundt hele året. Til daglig vil der yderligere være tre maskinmestre og fem daggående operatører, der arbejder med at sikre support af driften.
Med reference til vicedirektøren, og i samarbejde med lederen for vedligehold, vil du være medansvarlig for ledelsen af kraftvarmeværket. Det er derfor vigtigt, at du sætter samarbejde øverst på dagsordenen, og kan bidrage til fælles løsninger.
JOBBET
Du vil foruden personaleledelse også have ansvaret for følgende områder:
- Planlægning af el- og varmeproduktion samt brændselsmængde
- Rapportering til offentlige myndigheder omkring miljø, CO2, beredskab og lignende
- Ansvarlig for at anlægget overholder alle godkendelser herunder særligt miljøgodkendelse og spildevand
VI FORVENTER, AT DU
- er (eller kan blive) autoriseret iflg. Stærkstrømsbekendtgørelsen
- er god til at kommunikere tydeligt i skrift og tale
- tager hånd om trivslen blandt dine medarbejdere
- har kendskab til udfordringerne på et Kraftvarmeværk eller lignende
- er uddannet maskinmester eller lignende
ARGO råder over to kraftvarmelinjer, der er i drift døgnet rundt - året rundt. Kraftvarmelinjerne har en samlet kapacitet på 35 MW el og 110 MW varme. Fremtiden byder på mærkbare forandringer for ARGO, idet den grønne omstilling kommer til at byde ind med spændende opgaver, herunder udvidelser af kraftvarmeproduktionen, nye selskabsrammer og konkurrence.
VI TILBYDER
Nogle gode kollegaer og et spændende arbejde i en virksomhed i stabil udvikling. Der er gode muligheder for faglig og personlig udvikling, samt frihed i planlægningen af opgaver.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst indgået med KL og principperne for Ny-Løn.
Stillingen er på 37 timer om ugen uden højeste tjenestetid. Frihed skal planlægges sammen med sektionsleder for vedligehold.
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved henvendelse til vicedirektør Klaus W. Hansen på telefon 4634 7511 på hverdage i tidsrummet kl. 8 - 15.
Tiltrædelse forventes 1. april 2023.