23948sdkhjf

Termokander og termokrus – også gode i sommervarmen

Når du hører ordene termokande og termokrus, tænker du sikkert på varme drikke som kaffe og te. Men både termokrus og termokander kan også bruges til at holde dine drikkevarer kolde.

Det tænker de færreste over, når de gerne vil have noget koldt med på turen ud i sommerlandet. Men lad være med at bruge termokanden, du normalt har kaffe i, hvis du vil have god smag på dine kolde drikkevarer.

Når sommersolen bager ned, er det svært at holde de kolde drikke kolde. Derfor investerer mange i køletasker, de kan tage de kolde drikke med i. Eller fryser dem ned, inden de skal med på tur, så de kan holde sig kolde i længere tid.

Termokander og termokrus er ikke kun til varme drikke
Men faktisk kan du klare dig med en billigere og nemmere løsning, hvor du ikke skal vente på, at dine kolde drikke tør op, før du kan drikke dem.

For lige som en termokande eller et termokrus kan holde kaffen eller teen varm, kan de også holde varmen ude, hvis du hælder noget koldt i dem. F.eks. saftevand.

Topper du yderligere op med isterninger, kan væsken i termokanden eller -kruset holde sig koldt i endnu længere tid.

Sørg for friske termokrus og -kander
Men det er ikke en god ide at tage den termokande, du normalt bruger til kaffe eller te, med på tur ud i sommerlandet fyldt med dejlig koldt vand eller saftevand med isterninger i.

”Både termokander og kaffekander har det med at tage smag af de varme drikkevarer, du har i dem. Så lige som du aldrig bør hælde kaffe på den termokande, du normalt har te i, bør du ikke komme kolde drikke i de termokander og -krus, som du bruger til varme drikke. Det ødelægger nemt smagen”, fortæller de i kundesupporten hos Hvidevareshoppen.dk hvidevarebutik i Brovst.

Derfor er det en god ide at købe termokander og -krus, som du kun bruger til kolde drikke. Så er du sikker på, at du kan få selv de mest kræsne ganer til at synes om de kolde drikke, du har med på tur.

Vælg termokander og -krus i et sommerligt design
Vil du gøre det nemmere at kende forskel på dine kander og krus til kolde drikke, kan du med fordel vælge at købe dem i et mere sommerligt design. F.eks. en solgul eller blå termokande, som tydeligt signalerer sommer eller ”koldt vand”.

På den måde sker der aldrig uheld, så du får brugt dine ”kolde” termokrus og -kander til varme drikke. Læs meget mere på Hvidevareshoppen.dk, hvor du også finder et kæmpe udvalg af hårde hvidevarer.

Send til en kollega

0.032