23948sdkhjf

Fire kurser, der gør dig mere attraktiv på arbejdsmarkedet

Er du jobsøgende, men oplever, at du gang på gang får afslag for dine jobansøgninger? Det er uden tvivl utroligt hårdt at søge efter et nyt arbejde, men aldrig blive indkaldt til en samtale.

Det kan være med begrundelsen, at man ikke har nok erfaring eller de nødvendige kompetencer. Heldigvis er der forskellige ting, du kan gøre for at gøre dig selv mere attraktiv på arbejdsmarkedet. Du vil her i artiklen blive præsenteret for fire kurser, der vil øge dine muligheder for at lande et spændende job.

Lær at udnytte de mange funktioner, Excel tilbyder
Hvis du vil gøre dig selv mere attraktiv på arbejdsmarkedet og få muligheden for at slå andre mulige jobsøgende kandidater af banen, kan det være en god idé at tage et Excel kursus. I de fleste stillinger i dag er det et krav, at man kender til Excel og forstår at kunne udnytte dets mange muligheder. Der er mange, der er af den opfattelse, at Excel kun er nødvendigt at bruge i forbindelse med jobs, der har med tal at gøre. Men det er bestemt ikke rigtigt. Excel tilbyder rigtig mange smarte funktioner, som er fordelagtige at anvende inden for alle brancher i dag.

Vigtigt at du har en generel IT-forståelse
Det er ikke kun et større kendskab til Excel, der vil kunne gøre dig mere attraktiv på arbejdsmarkedet. Generelt vil alle former for IT-kurser kunne øge dine muligheder for at lande det job, du ønsker. IT vinder i disse år større og større indpas på de danske arbejdspladser, hvor det nærmest bruges i forbindelse med alle arbejdsprocesser. Er du derfor ikke så teknisk, kan det være en fordel at tage et IT-kursus, så du kan trække på det til en eventuel jobsamtale.

Bliv en bedre kollega med et HR-kursus
Et andet kursus, du med fordel kan tage for at øge dine muligheder for at få et job, er et kursus inden for HR. Det er en enorm styrke og fordel, hvis du er en menneskekender og forstår at udnytte menneskers forskellige kompetencer. Det gælder uanset, om du skal arbejde i en HR-afdeling eller ej. Ved at opnå en forståelse for andre mennesker kan du lære, hvorfor dine kollegaer handler, som de gør, og det kan skabe en meget bedre arbejdsdag for alle. Faktisk vil du allerede kunne drage fordel af et sådant kursus til din jobsamtale.

Gør dig mere attraktiv med en matematisk forståelse
I forbindelse med de fleste stillinger er der krav om, at man har et nogenlunde kendskab til økonomi og matematik. Det gælder stort set inden for alle brancher. Er dine matematiske evner derfor ikke de bedste, og har du ikke beskæftiget dig med tal siden gymnasiet, kan du med fordel tage et økonomikursus. Det er desuden noget, du kan tage med videre i dit privatliv i forbindelse med budgetter, eller hvis du skal tage et lån. Med en matematisk viden vil du med sikkerhed kunne gøre dig mere attraktiv på det danske arbejdsmarked.

Corona har gjort det ekstra svært at få arbejde
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at corona har haft stor betydning for muligheden for at få et arbejde. Det er især de unge, som arbejdsløsheden har ramt under coronakrisen. Derfor kan det være en god idé at tænke ud af boksen og gøre, hvad du kan, for at gøre dig mere attraktiv. I denne artikel er du blevet præsenteret for fire ideer til kurser, som du kan tage, hvis du er træt af at få afslag på dine jobansøgninger.

Send til en kollega

0.031