23948sdkhjf

Cleantech-virksomheder er i fremgang

Klima og miljø fylder meget i den danske samfundsdebat. Politikerne ønsker at sætte retningen på en grønnere og mere bæredygtig fremtid, hvor FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling står som en af grundpillerne. Også den danske befolkning bliver i stigende grad bevidst om, at hver enkelt må gøre en indsats, hvis klimaforandringerne skal stoppes, og miljøpåvirkningerne skal vendes i en positiv retning. Som en frontløber for disse grønne intentioner og krav om forandring og realisering af bæredygtige alternativer har vi cleantech-virksomhederne, og der er et stort potentiale for denne type af virksomheder.

Cleantech-virksomheder

Som en start skal begrebet cleantech defineres. Det er en engelsk forkortelse for ren teknologi. Cleantech-virksomhedernes beskæftigelsesområde spænder vidt, men hovedfokus for dem alle er bæredygtighed og vedvarende energi. Det drejer sig om udvikling af både teknologiske og intelligente løsninger, der kan udnytte energi og ressourcer mest effektivt og produktivt. Der stræbes løbende efter forbedringer til gode for klima, miljø og forbrugere.

Når det kommer til de danske cleantech-virksomheder, så er produktionen af grøn energi den dominerende beskæftigelse, og særligt udviklingen af vindenergi beskæftiger mange af virksomhederne. En næsten lige så stor del af de danske cleantech-virksomheder beskæftiger sig med at effektivisere energiforbruget. Som eksempel herpå kan nævnes effektivisering af affaldsbehandling, udvikling af grønne transportmidler, alternative løsninger til lagring af energi, rensning af vand og energioptimering.

En virksomhed, der bør fremhæves i forbindelse med netop energioptimering, er den danske energivirksomhed Brunata, som i over 100 år har beskæftiget sig med optimering af bygningers og boligers energiforbrug. Brunata har udviklet sig til at være en af verdens førende virksomheder i branchen og er i fortsat vækst. Visionen bag virksomheden er at udvikle og levere løsninger, som muliggør en effektiv udnyttelse af energiforbruget i ejendomme. Det overordnede fokus er at medvirke til at skabe en grønnere og mere bæredygtig verden via Brunatas cleantech løsninger.

Brunata er leveringsdygtig i data ifm. boligudlejning.

Løsninger til energioptimering

Energikravene til boliger og bygninger har gennem flere år været stigende. Der arbejdes ud fra en vision om at mindske energiforbruget, at udvide brugen af alternativ energi og generelt at tænke i grønne løsninger. Der arbejdes samtidig på at udvikle løsninger, hvor energikravene opfyldes, mens hvor hensynet til det enkelte menneske vægtes højt. Det betyder, at kvalitet, lettilgængelige anvendelsesmuligheder og tidsbesparelser understøtter de bæredygtige løsninger.

Et oplagt eksempel på en effektiv grøn energiløsning, hvor den enkelte forbruger er i centrum, er Brunatas redskaber til måling og fordeling af forbrug af el, vand og varme. Brunata leverer fjernaflæsning af energiforbrug, som er baseret på den nyeste teknologi i branchen. Forbrugsaflæsningen foregår via netværk og frigør både udlejere, ejendomsadministratorer og lejere for besværlige og tidskrævende arbejdsgange med at måle og aflæse energiforbruget. I stedet aflæses forbruget automatisk, og forbruget kan tilgås online.

Brunata har udviklet højteknologiske løsninger, der kan monitere og analysere uanede mængder af data til optimering af en ejendoms forbrug af energi. Det giver ejere og administratorer en ideel mulighed for løbende at følge med i en ejendoms samlede energiforbrug og sundhedstilstand.

Med et overskueligt overblik over en ejendoms energiforbrug skabes der et effektivt middel til at monitere det løbende forbrug, herunder et eventuelt energitab. Der kan således hurtigt og effektfuldt sættes ind på at ændre de parametre, der giver udsving i forbruget. Samtidig kan der lægges langsigtede strategier i forhold til energioptimering og bæredygtige alternative.

Send til en kollega

0.031