23948sdkhjf

Metalvirksomheder skal lære af hinanden

Netværket Fuld Skrue styrker nu fokus på ledelse og ledelsesudfordringer og inviterer alle underleverandører i metalindustrien ind i fællesskabet.

Det selvstændige branche-netværk Fuld Skrue træder nu på speederen for at trække endnu flere metalbearbejdende underleverandører ind i fællesskabet.

Det sker samtidig med, at netværket skifter fokus fra maskiner til mennesker, og på de seks årlige møder sættes ledelse, salg, produktivitet, medarbejdere og rekruttering på dagsordenen.

LÆS også: Fuld Skrue jagter flere medlemmer

Det er Carsten Tønnes, som er formand for Fuld Skrue. Han er til daglig direktør på maskinfabrikken Rival, og Carsten Tønnes lægger ikke skjul på, at målet for netværket er at styrke medlemmernes evne til at tjene penge og til at drive virksomhed.

- Oprindelig var formålet med Fuld Skrue at sikre og bevare produktionen i Danmark, men nu vil vi gerne noget mere. Vi vil fokusere på, hvordan medlemmerne forbedrer og udvikler deres forretning, siger Carsten Tønnes om det nye afsæt for Fuld Skrue.

Fokus på ledelse
Carsten Tønnes henviser til, at det kræver mere end fokus på automation og produktionsteknik at udvikle sig som underleverandør i dag.

- Hvis man skal udvikle sin virksomhed, så handler det også om at kigge på de ledelsesmæssige udfordringer, og det vil vi gøre i et netværk, hvor vi kan inspirere hinanden og lære af hinanden, forklarer han.

Kolleger og konkurrenter
Netværks-formanden henviser til, at man skal gå med i Fuld Skrue, fordi man ønsker at være en del af et fællesskab, der handler om at styrke og udvikle den danske metalindustri gennem oplæg, input og vidensdeling på de seks årlige netværksmøder.

For Carsten Tønnes og bestyrelsen i Fuld Skrue er det afgørende, at netværket udvikles og dyrkes med åbne kort fra medlemmernes side.

- Vi prøver at gøre op med tanken om kollega og konkurrenter. Vi kan ikke lade være med at fortælle hinanden om det, vi gør i vores virksomheder, fordi der er frygt for, at vi stjæler noget fra hinanden. Den tanke skal vi lægge på hylden, for hvis kunderne er tilfredse, så bliver de hos deres leverandør, siger Carsten Tønnes, som ser stort potentiale i at dele sine erfaringer og udfordringer.

- Der er jo masser af kompetencer i netværket, og der er mulighed for at samarbejde på tværs om eksempelvis kapacitetsflaskehalse, og du kan i netværket gøre det med nogle mennesker, du har tillid til, siger formanden for Fuld Skrue.

Link til Fuld Skrue

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.847