- Vi er så stolte over, at have to så solide og fremsynede virksomheder i Køge. Vi kender jer som virksomheder, der tager ansvar for uddannelse af vores unge. I har forstået, at I er dybt afhængige af dygtige, faglærte medarbejdere for at klare jer i fremtiden, lød de rosende ord fra den prisuddelende borgmester til de mange tilhørere fra Junckers og CP Kelco, da priserne til de to virksomheder blev overrakt hos Junckers den 30. maj.
Fra CP Kelco var det en glad produktionschef, der stod med favnen fuld af blomster, diplom og bronzestatuette.
- Vi har så mange forskellige lærlinge fra mange forskellige uddannelser. Det giver en god mangfoldighed og selvom vi lægger øre til lidt af hvert, så er vi enormt glad for vores unge mennesker, fortalte Kirsten Stolberg og tilføjede, at det særligt var de dygtige medarbejdere, der hver dag lærer fra sig, der fortjener anerkendelse.mola