Copenhagen Suborbitals er en dansk nonprofit-organisation, der vil sende en bemandet raket ud i rummet.
Danske Weibel Scientific, der også leverer Doppler-radarer til NASA, sponsorerer Copenhagen Suborbitals med et Doppler-radar sporingssystem.
Weibel Scientific er en førende Doppler-radarproducent, og hvis vi ikke havde dem med, så ville det blive en lidt for spændende mission til august/september. Med Weibels radar får vi mulighed for at vide, hvad der sker under hele forløbet. Det professionaliserer opsendelsen. Weibel Scientific ved lige præcis, hvilke problemer der kan opstå. Derfor er vi enormt glade for samarbejdet, siger Kristian von Bengtson, Copenhagen Suborbitals.
Raketten, HEAT-1X/Tycho Brahe med en længde på ni meter, en vægt på 1,6 ton, er designet og bygget af Kristian von Bengtson og Peter Madsen, stiftere af Copenhagen Suborbitals.
mola
.