Afgifter på metalskrot giver problemer for virksomheder
En gradvis indførelse af afgift på metalskrot, truer nu en række danske genbrugsindustrier, skriver fagbladet Jern og Maskinindustrien i det nummer der udkommer i dag
Hos en af Danmarks største genvindingsvirksomheder, H.J. Hansen på Fyn, giver indfasningen fra 1. januar allerede problemer:
- Det er alvorligt. Vi lever nu med ekstra udgifter i størrelsen 10-12 mio. om året, som følge af afgiften. Og det tal stiger til omkring 40. mio i 2015, hvis der ikke gøres noget, siger den administrerende direktør Jens Hempel-Hansen til Jern og Maskinindustrien.
Virksomhederne har et fintmasket net til indsamling af metalaffald, men afgiften vil betyde at metallerne i stedet køres til genvindingsindustrier i udlandet, skriver bladet blandt andet.
Læs mere i den trykte avis du som abonnent modtager i dag eller læs avisen online med dit kodeord.